- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:567

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Studie og som Drama betragtet. Det har den islandske Sagapoesis alvorlige
Stil og Linier, og i Vismanden Flose har Forf. tegnet en af sine smukkeste
Skikkelser. En udmærket historisk-dramatisk Studie er ogsaa l Akts
Skuespillet „Hos Sigbrit“, der opførtes paa Dagmarteatret i Sæsonen 1902–03.
Dette Arbejde tillige med „Daarernes Formynder“ er optagne i Samlingen
Smaa Skuespil“ (1898), der desuden indeholder: „Efter Selskab“, „Grev
Johan
“ og „Peter og Poul“.

Men fortrinsvis er det Forfatterens egen Tid og moderne Mennesker,
der ægger hans Produktionstrang, og fra en tidligere Periode foreligger
endnu et saa vægtigt, moderne Arbejde som „Under Loven“, Skuespil i
3 Akter.

Her som i „Et Brud“ er det Resignation og Magtesløshed, Stykkets
Handling udmunder i, idet det vises, at Livets sædvanemæssige Love med
deres sejge Fangarme er stærkere end alle Lykkekrav, og for disse Love
maa netop de bedste Mennesker bøje sig, saa at der ikke bliver andet
tilovers for dem end at give Afkald. Men Konflikten er her langt større og
dybere, Spændingen af heftigere og stærkere Art. „Under Loven“ er en
Ægteskabstragedie, der – til Trods for den Mængde Ægteskabsdramaer og
Ægteskabsnoveller, der foreligger – har Oprindelighedens Styrke og rummer
en stærk, grundmenneskelig Følelse: en Faders overfor sit Barn. Det er
Kjærligheden og Hensynet til dette Barn, der hindrer Gerhard Dalstrup i
at fastholde den Lykke, som han allerede har mellem sine Hænder, og idet
han føler sig uhjælpelig sat i Knæ „under Loven“, forstaar han, at der
ikke er anden Udvej end at give efter og resignere, hvor fattigt Livet
end fremtidig vil blive for ham. – Skuespillet bæres dog oppe ogsaa af
meget andet end dets Ide. Hver eneste Figur i Personlisten – Bifigurer
ikke mindre end Hovedpersonerne – er stillet frem med beundringsværdigt
Liv. Vel fremfor alle Helene Bording, men selv saa forholdsvis løst skitserede
Skikkelser som Fru Bording, Helenes Svigermoder, Musikeren Hans
Bording, Knud Vinge o. s. v., er tagne paa Kornet, ogsaa udstyret med
friskere og muntrere Lune, end det ellers er sædvanligt hos Forfatteren.
Det viste sig ved Opførelsen, hvor taknemmelig enhver af disse Opgaver
var for Skuespilleren. Stykket kom oprindelig frem ved en
Velgjørenhedsforestilling paa Folketeatret og havde strax en ualmindelig Sukces; senere
gik det over paa Dagmarteatrets Repertoire, hvor det opførtes første Gang
i Sæsonen 1900–01. Men mærkeligt er det, at dette dybe og alvorlige
Arbejde, tilmed saa ypperligt formet, allerede var udkommet 1891 og ventede
ni Aar paa sin første Opførelse.

Endnu længere Tid er der mellem Udgivelse og Opførelse af
Skuespillet „Overmagt“ (udkommet 1888, opført paa Folketeatret i Sæsonen
1903-04). Ogsaa i dette Arbejde behandler Edv. Brandes et af sine
Yndlingstemaer: Misforholdet mellem Menneskers sunde og naturlige Trang
til og Krav om Lykke og alt det, der stiller sig mod dem som en
„Overmagt“, de løber Panden imod, hvad enten det er ydre Hensyn og
Vedtægter eller Dumhed og Hykleri og saa meget andet, der spærrer Vejen til
at leve Livet lykkeligt.

Edvard Brandes har upaatvivlelig sin Styrke som dramatisk Forfatter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free