Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Personlighed, der skinner igjennem overalt. „Marie Grubbe“ er ikke nogen
mønsterværdig komponeret Roman; den er langt mere en Række Optrin, men hvert
af dem brænder sig ind i Erindringen, mejslede som de er af Sprogets
fineste Metal, og hvert enkelt stærkt og oprindeligt i sin Form. Der er et
af disse Optrin, der ofte er blevet nævnt som mønstergyldigt for Jacobsens
dybe Originalitet, hans Evne til at tegne et Billede med ganske
ejendommelige, levende Farver. Det er Scenen, hvor Ulrik Christian Gyldenløve
dør. Det hedder her:
... En Stund laa Ulrik Christian saaledes og stirrede opad med store,
feberstraalende øjne: „der er ingen Ord, Præst!“ klynkede han, „Herre Jesus! de er borte
allesammen,“ og han sank grædende sammen.
Pludselig fo’r han op, greb sin Kaarde, brød den itu og raabte: „Herre Jesus
Christus, se, jeg brækker min Kaarde!“ og han holdt de blanke Klingestykker i Vejret:
„Pardon, Jesus, Pardon!“
 |
| Facsimile af J. F. Jacobsens første Meddelelse om „Marie Grubbe“. (Brudstykke af et Brev til Dr. Edv. Brandes.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
