- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:517

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm Bergsøe - H. F. Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatter har Bergsøe tillige øvet en fortjenstfuld Gjerning som populær,
naturvidenskabelig Skribent. Hans mest fremragende Arbejde paa dette Omraade
er vel det store Værk: „Fra Mark og Skov“ (I–II Del 1881), men
desuden har hans Skrifter om Oldenborrene og Midlerne til deres Udryddelse
havt stor praktisk Betydning.

Af Literatur henvises særlig til Forfatterens Livserindringer, endvidere til Sophus
Bauditz
’s og Jonas Collins Artikler i „Dansk biogr. Lexikon“.




H. F. Ewald.

Født 13. Decbr. 1821. – Ungdomsaarene. – Student. – Landmand og Landmaaler. –
Debut som Romanforfatter. – „Valdemar Krones Ungdomshistorie“. – De historiske
Romaner. – „Svenskerne paa Kronborg“. – „Den skotske Kvinde paa Tjele“ o. s. v. –
Nutidsfortællingerne. – „Familien Nordby“. – „Johannes Falk“. – „Agathe“. – „Blanca“. –
„Georg Reinfeldt“. – Fortsat Række af historiske Romaner: „Dronningens Jomfruer“. –
„Niels Ebbesøn“. – „Griffenfeld“. – „Leonora Kristina“ o. fl.


Den historiske Roman har alle Dage havt Hjemstavnsret i vor
Literatur; men i Tidens Løb er der stillet voxende Krav til denne Digtart.
Historiske Personer og Tildragelser – selv om det kun var i de løseste
Omrids – som Grundlag for en Skildring, der gjennemstrømmedes af varm
Fædrelandskærlighed og digterisk Fantasi, var i B. S. Ingemanns Dage alt,
hvad der forlangtes, og i sin Art staar Ingemanns „historiske Romaner“
endnu bestandig lige uovertrufne. Den nyere Tids Popularisering af historisk
Forskning og Viden har imidlertid saa højlig lettet Adgangen til at lære
svundne Aarhundreders Liv og Sæder at kjende, at ingen Nutidslæser vilde
føle sig tilfredsstillet af en historisk Roman, der ikke samtidig med den
digteriske Fremstilling gav et paalideligt Billede af det hele ydre Kostume,
der hører til den paagjældende Periode, som Digteren har taget op til
Behandling. Det vil sige, at der kræves paa én Gang et Tidsbillede og en
Roman. Denne Fordring har H. F. Ewald i fortrinlig Grad fyldestgjort, og
han har derved vundet sin fremtrædende Plads blandt den historiske
Romandigtnings Forfattere – vel ogsaa det Omraade indenfor hans Produktion,
der mest har bidraget til at gjøre hans Navn kjendt og skattet.

Herman Frederik Ewald er født i Kjøbenhavn den 13de December
1821. Paa fædrene Side nedstammer han fra en gammel, anset militær
Slægt; hans Fader var Generalmajor Carl Ewald, en fint dannet,
kundskabsrig Mand, der var jourhavende Adjudant hos Frederik VI og tillige
Bibliotekar ved Kongens Haandbibliotek. Farfaderen var Generalløjtnant Johann
v. Ewald (født i Kassel), der som fremragende Strateg tog Del i
Krigsbegivenhederne i Slutningen af det 18de og Begyndelsen af forrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0623.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free