- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:484

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Vilhelm Kaalund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en god og hjælpsom Ven i Etatsraad Edv. Collin. Forøvrigt maatte han
klare sig, som han bedst kunde, ved at yde Bidrag til Blade og Tidsskrifter;
fra 1845-47 udgav han sammen med J. C. Gerson et "Maanedsskrift
for Børn". Men det gjaldt nu for ham at finde en "fast Stilling"; thi
han mærkede, at Digtekunsten alene kunde han ikke leve af.

I 1849 blev han Intendant ved Hæren, og efter Krigen maatte han
modtage en Plads som Huslærer paa en større Bondegaard ved Hellebæk.
Senere var han i nogle Aar Bestyrer af Strandmosegaards Teglværk, i
Nærheden af Humlebæk, der ejedes af Etatsraad E. Collin, derpaa "Tæller"
ved Mønten i Kjøbenhavn - et overmaade sørgeligt Arbejde for en Digter
- og derefter Telegrafist i Haderslev. Under Opholdet i Humlebæk var
han - i Juli 1856 - bleven forlovet med en ung, elskværdig Pige, Datter
af Kjøbmand J. B. Jensen, og det blev ham nu end mere magtpaaliggende
at faa Foden under eget Bord. Han tænkte da
paa at blive Boghandler i Haderslev, men kunde
ikke skaffe de nødvendige Penge til at etablere
en Forretning, og han vendte saa endelig tilbage
til Kjøbenhavn, hvor han gjennemgik og
samlede et Udvalg af sine Digte, som han
supplerede med enkelte ny og udgav 1858
under Titlen "Et Foraar". Dermed lykkedes
det ham omsider at bryde gjennem al Modstand o
g vinde varm og udelt Anerkjendelse
som lyrisk Digter.

illustration placeholder
H. V. Kaalund.


Digtsamlingen "Et Foraar", hvori Kaalund
havde samlet det bedste, han havde
skrevet, betegner et stort og betydningsfuldt
Gjennembrud for ham. G. Brandes skriver
om Bogens Fremkomst: "... Det var
dengang (1858) saa saare længe siden, Julen
havde bragt et rigt Bind lyrisk Poesi, og det tilmed af en Digter, som med
dette ene Bind erobrede sig sin Plads i Danmark. Man læste Bogen som
alle slige Bøger bør læses, ja alene kan læses; man tog den til Indtægt,
fandt i den en ledsagende Musik til Ens egne aandelige Tilstande, Farver
til Ens egne Drømmerier; man læste Digteren ud af Bogen og sig selv ind
deri. Der var i disse Digte netop det Maal af Vemod, af Trods, af Livsmod,
af Frihedstrang, af Længsel mod det Friske, af Begejstring for det
Store, af Ærefrygt for Minderne og Tro paa Lysets Sejr, som Slægten
kunde fatte og havde Brug for. Alt var ubestemt, sjælfuldt, tanketomt,
stemningsrigt, og i Regelen melodiøst."[1]

Først nu fik Læseverdenen Øjnene op for, hvor oprindelig og ægte
dansk denne Lyrik var. Samlingen indeholdt bl. a. det henrivende Digt -
et af Kaalunds allerbedste - "Til Familien i Præstegaarden" ("Her sidder
jeg stakkels Spøgefugl i stuen nu atter fangen"), endvidere "Den flyvende Sommer",
"Farum", "Friskt Vejr", "I Efteraaret", "Nisserne paa Vandring", "Den


[1] G. Brandes: Hans Vilhelm Kaalund (Samlede Skrifter, II Bd, S. 441).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free