Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Magt, og det fremgaar af flere Steder i hans Skrifter, hvorledes Indtrykket
deraf har født digteriske Syner og Billeder hos ham.
Men mere end dette: den sælsomme Begivenhed i Faderens Liv, som
han nu var kommet til Kundskab om, blev i hans egen Livsskæbne et
Hovedmoment, som han aldrig kom uden om. Da han var Barn, havde
Faderen lagt ham det paa Sinde som en hellig Pligt at være en strængt troende
Christen. Med den dybeste Inderlighed - og vel tillige i Angst - havde
han indpræntet ham "at elske Jesus"; men det var ikke nogen lys og
forjættende Tro, som den gamle Mand havde holdt sin Søn for Øje. Gud
var ham en Hævnens Gud, der opfyldte hans Hjærte med Frygt og Bæven
og gjorde hans Tanker tunge og mørke, naar han saa tilbage paa den
Synd, han som Barn havde begaaet. Tilegnelsen af denne strænge og
tunge Religiøsitet blev derfor til Lidelse og Uhygge ogsaa for Sønnen.
Søren Kierkegaard var fra sine Barneaar bleven saa mægtigt paavirket af Faderens
religiøse Syn, af hans Tro paa en hævnende Gud, og han var dertil opfyldt
af en saa øm og respektfuld Hengivenhed for sin ulykkelige Fader,
at Kundskaben om den begaaede Brøde, med Forestillingen om den derved
nedkaldte Slægtsforbandelse, naturnødvendigt maatte komme til at virke
paa ham for hele Resten af hans Liv - saa klar og skarp hans Aand end
ellers var. -
Kierkegaards første Skrift udkom i det samme for ham betydningsfulde
Aar, 1838, da hans Fader døde; men det bringer saa godt som ingen
Bebudelse af det mægtige Forfatterskab, der skulde komme til Udbrud fem
Aar senere. Skriftet hedder: "Af en endnn Levendes Papirer, udgivet
mod hans Villie" af S. Kierkegaard, og det indeholder kun en skarp
og nedsættende Kritik af H. C. Andersen som Digter, især Andersens Opfattelse
af Geniet, saaledes som den kommer til Orde i Romanen "Kun en
Spillemand". I Modsætning til H. C. Andersen, hos hvem Geniet er "et
Flæb", hævder Kierkegaard, at det sande Geni "gaar som Tordenvejret
mod Blæsten".
To Aar efter denne sin Forfatterdebut tog han teologisk Embedsexamen
(1840) og indsendte det følgende Aar for Magistergraden sin
Disputats "Om Begrebet Ironi, med stadigt Hensyn til Sokrates",
der nævnes ikke blot som et fremragende, aandfuldt Arbejde, men hvori
baade Formens Sindrighed og Indholdets Dybde peger hen imod hans
senere store Livsværk.
Omtrent samtidig indtraadte den anden afgjørende Begivenhed i hans
Liv. Den 10de September 1840 blev teologisk Kandidat Søren Kierkegaard
forlovet med Frøken Regine Olsen, Datter af Etatsraad Olsen, Kontorchef i
Finanshovedkassen. Hun var atten Aar gammel, et elskværdigt og livsglad,
naivt og yndefuldt Barn - den fuldstændigste Modsætning til sin tungsindig-grublende,
gjennemreflekterte og kloge Elsker. De havde første Gang
truffet hinanden hos Præsten Skat Rørdams Enke; den unge Pige var den
Gang endnu ikke konfirmeret, og der gik flere Aar, før de igjen kom til at
tale med hinanden. Af Dagbogsoptegnelserne fra hin Tid ses det, at Søren
Kierkegaard har været saa erotisk betagen af den smukke Pige, som nogen
romantisk Elsker kunde være det, men der har dog ogsaa allerede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
