Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Bagger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Herregaarden", "Et Sendebrev", "William Shakespeares Eventyr",
"Kong Valdemar og Dronning Helvig", "Den engelske Kaptajn,
et Billede fra 1807", Ønskerne", "Fragmenter af den spanske Krø-
nike" (Cid) o. fl. a.
Det ser ud, som om denne literære Modgang gjør det af med Resten
af hans Modstandskraft, og i de nærmest følgende Aar sejler han ud paa
den vildene Sø. Det hedder i Vilh. Møllers "biografiske Notitser": "Saa
gik det da igjen med ustandselig Fart løs paa Svir og Kommers, Juraen
lagdes definitivt paa Hylden, allerede forinden Svogeren [Fr. Fiedler] samme
Aar (1834) tog til Udlandet, og ethvert Minde om den fejedes ud af
Værelset. Desværre var det ikke det Eneste, der "fejedes ud", men Alt, hvad
der overhovedet var mobilt, fulgte lidt efter lidt efter. Han, som før havde
været en saa stor Ynder af Hygge, hvis Værelser havde været opfyldte af
Blomster, Fuglebure etc. etc., - tog nu tiltakke med den usleste Bolig og
det tarveligste Møblement ... Det maa være nok at sige, at han ... ofte
ikke havde Tag over sit Hoved eller ialfald kun havde det ved Andres
Godhed, og at han fristede Tilværelsen paa de simpleste og elendigste
Kjældere her i Byen, hvor den laveste Klasse udgjorde hans væsentligste
Omgang ..."
Carl Bagger har under poetisk Forklædning skildret denne Periode af
sit Liv i "Min Broders Levnet", Fortælling af Johannes Harring (1835).
Bogen anses med Rette for hans betydeligste literære Bedrift, skreven som
den er med al den Lidenskab, der indgødes ham ved Bevidstheden om
hans egen fortvivlede Tilstand. De drastiske Skildringer af kjøbenhavnsk
Knejpeliv, Svirebrødre og Glædespiger tegner sig paa en Baggrund af dyb
Sorg og Selvforagt, og man mærker paa hver Side af Bogen, at Forfatteren
har gjort sig til ét med de fingerede Hovedpersoner, hvis Levnetsløb han
fortæller, ligesom Bifigurerne er hentede fra hans nærmeste Omgangskreds.
Men dette Arbejde faldt endnu mindre i Datidens Smag end noget af
de foregaaende. "Maanedsskrift for Litteratur" bragte en Anmeldelse af
ingen ringere end J. N. Madvig, der - hans andre fremragende Egenskaber
ufortalte - manglede Forstaaelse af, hvad der var Kærnen i dette ejendommelige
Værk, og derfor udtalte sig skarpt og fordømmende om Bogen.
Dermed var dens Skæbne afgjort. Og Carl Bagger fortsatte sin Selvopgivelse
og Selvødelæggelse.
Da hændte det endnu en Gang, at Begivenhederne gav ham et Memento. Han
erfarede, at det var blevet bestemt, at hans Ungdomselskede,
Thora Fiedler, skulde rejse til en Slægtning i Hamborg og tage Ophold
der i længere Tid, for at man saaledes definitivt kunde faa hævet en Forbindelse,
som dog aldrig kunde føre til noget. Saa snart Carl Bagger
modtog denne Efterretning, var ogsaa hans Beslutning fattet, og da han
hverken havde Penge eller Kredit, vandrede han paa sin Fod til Korsør
for endnu en Gang at se og tale med sin Elskede. Paa Hjemvejen fra
dette Møde skrev han det ganske dejlige Digt "Dampskibet Løven", det
uforglemmeligste af alt, hvad Carl Bagger har skrevet. Saa ægte er
Tonerne deri:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
