Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moliéres versificerede Komedier som Forbillede, og Resultatet blev "Amors
Genistreger" (opf. 1ste Gang 31. Marts 1830), det elegante og beundringsværdigt formede Konversationsstykke, der i sin Art staar uovertruffet i vor
dramatiske Literatur. "Det Sujet, jeg valgte," siger Hertz, "ordnede sig af
sig selv til et versificeret Conversations-Stykke, men Valget af en hertil
passende Vers-Form havde sine store Vanskeligheder. Alexandrinen, der
efter de Franskes Exempel hidtil var benyttet af alle mig bekjendte tyske
og danske Digtere, forekom mig at hindre en naturlig og tvangfri Udvikling
af Dialogen, for ikke at tale om, at den under Recitationen kræver stor Kunst,
naar den ikke skal synes monoton. Jeg valgte den femfodede Jambe,
men saaledes, at Rimene ikke efter en fast Lov fulgte efter hverandre, men
dannede metriske Perioder, hvis Længde og Korthed og characteristiske
Egenskaber kunde afpasses efter Indholdet. Jeg anseer Valget af dette
Versemaal for en Hovedgrund til, at Foretagendet lykkedes. Dialogen kunde
nu med Lethed baade indskrænke sig til korte, epigrammatiske Vendinger
og udtømme sig i en fuldere, livligere Strøm." - Ved denne Fremgangsmaade
naaede Hertz her for første Gang at blive den Vellydens Mester,
som hvilken Georg Brandes karakteriserer ham i sin Essay. Af rimede
Lystspil har Henr. Hertz endvidere skrevet "En Dag paa Øen Als"(opf. 1ste Gang 20. Novbr. 1832), som dog kun naaede fem Opførelser, og
"Den eneste Fejl" (opf. fra 1. Septbr. 1835 til 13. April 1875 ialt 26
Gange), hvilket sidstnævnte maa regnes blandt de bedste og fineste Ting i
hans dramatiske Digtning.
Det lykkelige Valg, som Henr. Hertz havde gjort ved den Versform,
han benyttede til sine versificerede Lystspil, lod han ogsaa komme til Anvendelse
i de navnkundige Gjengangerbreve; han siger endogsaa, at "Gjengangerbrevene
vilde ikke være skrevne, hvis jeg ikke iforveien havde udført
hiint Lystspil" ("Amors Genistreger").
I "Gjenganger-Breve" staar Hertz som den fuldt udviklede Kunstner;
i at naa den poetiske Skjønhed, som han har sat sig for at værge mod
"Literaturens Barbaresker", er han selv en Mester og selvskreven til at staa
blandt Riddersmændene "omkring den stakkels Frue, Smagen". Saaledes
lyder hans Opraab:
- - -
"Thi mærker Eder, I, der samles om
Den gode Smags Standarter for at holde
Paa Poesiens Thingsted Dom
Og værne kraftigt om Critikkens Volde,
I, mine danske Venner! I To, Tre!
I, naar det kommer høit, I Fire!
I, der besjælt’ med mig af een Idee,
Med Skjæmt, med Alvor, med Critik, Satire
Bekjæmpe dem, der nu maaskee,
Mens I Fordærvelsen om Eder see,
I Poesiens Skjænkestuer svire;
I, der imod Barbarer gaae paa Tog
Til Forsvar for vor Digtekunst, vort Sprog,
Betænker vel, forinden
I ruste Jer til velmeent Strid mod Fjenden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
