Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krise af langt sørgeligere Art. Det var dette Aar, han oplevede den ovenfor
omtalte "mærkelige Terminsdag". En kort Tid levede han adskilt fra sin
Kone, der flyttede til Randers, men hverken Blicher selv eller hans gamle
Fader kunde i Længden udholde Skilsmissen, og hun vendte da tilbage
til Præstegaarden i Spentrup. Blicher havde paa dette Tidspunkt sex Sønner
og to Døtre, foruden en Stedsøn, og fra 1828-32 forøgedes Familien yderligere med en Søn og en Datter. Det var ingen lille Husstand, og gode
Økonomer, der kunde faa Pengene til at strække til, synes hverken Blicher
eller hans Hustru at have været.
I Henseende til Produktionsevne og derigjennem vundet Digterry var
Tiden gjennem Trediverne utvivlsomt den bedste og mest frugtbringende
for St. St. Blicher. Kredsen af dem, som fik Øjnene op for hans Digtnings
mærkelige Friskhed og Originalitet, voxede stadig, og i 1834 havde hans
Navn endogsaa vundet saa god Klang i den æstetisk interesserede Hovedstad, at Fru Heiberg til en Aftenunderholdning paa det kgl. Teater valgte
at fortælle hans Novelle "Hosekræmmeren".
Fra 1833-36 udkom hans samlede Noveller, I-V Bind, i Kjøbenhavn,
og 1835-36 "Samlede Digte", I-II Bind. I 1836 foretog han med kongelig Understøttelse - den første, han havde opnaaet - en Sommerrejse i
Sverige, gjennem Skaane, Halland, Vestmanland op til Stockholm og
Upsala, og sine Indtryk fra denne Rejse nedlagde han i Digtsamlingen
"Svithiod, Efteraarserindringer fra en Sommerrejse i Sverig i
Aaret 1836" (udk. i Randers 1837), hvori han varmt tager til Orde for
Fostbroderskabet mellem de nordiske Folk:
"Helsingborg og Svarteaa!
- Hvad mon Skjalden tænker paa?
Hvilke Strenge vil han slaa?
Hvilke Minder vil han vække,
Nu hverandre Haand vi række
Over Glemsels Grav og Dække?"
Ingen Glemsel! Mindes skal
Fædres Sejre, Fædres Fald,
Brunkebjerg med Frederikshald!
- - -
Lad sig Havet mellem vælte!
Øresund er kun et Bælte
Til at sammenbinde Helte."
- - -
Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk!
Jeg hører Vinterens Stemme;
Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk
Og haver andensteds hjemme.
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
Det Hjertet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
Paa Gjennemreisen jeg synger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
