- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:253

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Blicher fortæller i sine Erindringer, at han kom, saa at sige, dødfødt
til Verden, og først ved Hjælp af varme Mælkebade lykkedes det at bringe
Liv i ham. Han var spinkel og svagelig i sin Opvæxt, og hans aandelige
Evner udviklede sig langsomt. Faderen underviste ham, indtil han var
halvfemtende Aar, hvorefter han blev sat i Randers lærde Skole, der havde
en dygtig Skolemand, Peter Estrup, til Rektor. Blicher siger, at han fandt
ingen saa værdig som denne sin Rektor til at bære Aristides’ skjønne
Tilnavn "den Retfærdige", og at han har kjendt faa Mennesker, der saaledes
forstod at gjøre sig elskede. Hjemmeundervisningen i Præstegaarden havde
ikke været ganske fyldestgjørende, men ved ufortrøden Anstrængelse i Skolen
bragte han det saa vidt, at han allerede i Efteraaret 1799, knapt sytten
Aar gammel, kunde dimitteres til Universitetet i Kjøbenhavn, hvor han
tog sin Studenterexamen med Udmærkelse. I de paafølgende to Aar, 1800
og 1801, tog han med bedste Karakter anden-Examen, d. v. s. Filosoficum og
Filologicum, og han var altsaa nu parat til at kunne tage fat paa Læsningen
til sin teologiske Embedsexamen. Men derfor forsømte han ikke
Hovedstadens selskabelige Adspredelser, og han fortæller selv, at han "i
Lapseaarene gjærne vilde være en "Mahogni-Fyr"; thi det var ham ikke nok at
have lært Dansekunst i Jylland; hans Fødder maatte i Hovedstaden lystre,
først en Figurant, derefter en Solodanser, med hvis lille Datter han dansede
Menuet, saa han svedte ved det, efter at han de første Timer havde maattet
øve sig for et stort Spejl." Tillige gik han i Fægteskole hos en Underofficer ved Garden; men de legemlige Færdigheder, som han erhvervede
sig ved Dans og Fægtekunst, forhindrede ikke, at hans Helbred, der siden
hans femtende Aar intet havde ladet tilbage at ønske, pludselig fik et alalvorligt Knæk. Ved uforsigtig og altfor langvarig Badning paadrog han
sig en Brystsygdom, der antog en saa kritisk Karakter, at hans Venner
var enige om, at han ikke havde langt tilbage. Alle Symptomer tydede

illustration placeholder
Vium Præstegaard.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free