Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:237 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mod, men der dog hindrede ham i at komme til Ro, bidrog maaskee for
en stor Deel til at give ham den Higen mod det Fjerne, der endelig drev
ham til China; og ligesom det overhovedet ikke var noget poetisk Coquetteri,
men den reneste Naturtrang, der bragte ham til at sværme for de forsvundne
Dage, saa syntes ogsaa vore Fædres Vandrelyst meget ofte at
tage hans Sjæl i Besiddelse. Jeg husker, at han noget før den chinesiske
Reise bestandig gik med en svensk Sang paa Læberne, hvori en Konge
kaster sin Krone til Jorden og spreder sine Skatte paa Strandbredden,
medens Bølgerne som Chor bestandig tone Till sjös, till sjös, hvorefter
han endelig bestiger sit Skib for at gaae paa Eventyr.

Poul Møller. Træsnit efter en Gipsmaske, tagen af Digteren paa hans Dødsleje.

Denne Længsel efter det Fjerne forvandlede sig imidlertid til inderlig
Hjemvee, saasnart han virkelig kom paa Reisen, og den Troskab, der var
i hans Bryst, udtaler sig tydelig nok i hans skjønne Digt: "Glæde over
Danmark". - De to Muser, der indgave ham hans bedste Sange, vare overhovedet
Længselen efter det Fjerne (baade i Tid og Rum) og Hjemvee, Troskab
mod det Bekjendte. - Man kunde vel ogsaa sige, at han i sin Ungdom
havde en stor Lighed med de omvankende, ubekjendte Sangere, hvorfra de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>