- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:213

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Aaret 1846 forflyttedes Hauch fra det idylliske Sorø Akademi til det
mere urolige Universitet i Kiel, ved hvilket han var bleven Professor i
nordiske Sprog, Oldtidsvidenskab og Literatur. Under Opholdet i Kiel
skrev han "Die nordische Mythenlehre", udkommet i Leipzig 1847; men
da Oprøret i 1848 udbrød, maatte han vende tilbage til Kjøbenhavn; her
holdt han nu Forelæsninger over islandsk Sagaliteratur, og i 1849 udkom
hans ligesaa kyndigt som poetisk behandlede "Saga om Thorvald
Vidførle".


Ved Oehlenschlägers Død blev Hauch hans Efterfølger som Professor
i Æstetik ved Kjøbenhavns Universitet, og uden at der indtraadte store
eller indgribende Begivenheder i hans Liv, fortsatte han med usvækket
Kraft sin poetiske Virksomhed, der for den lyriske Digtnings Vedkommende
endogsaa rummede den Mærkelighed, at den voxede i Styrke og Inderlighed,
efterhaanden som Aarene skred frem, og Digteren var nær ved at
være en gammel Mand. Han udfolder bestandig en frodig Produktion og
yder i sine senere Aar, ogsaa i dramatisk og episk Digtning, Arbejder af
betydeligt Værd. I 1850 udkom Tragedien "Marsk Stig", opført første
Gang 15. Marts 1850, dog uden at opnaa stor Scenelykke; derefter fulgte
i 1851 Skuespillet "Æren tabt og vunden", bygget over et Motiv fra
Gustav Adolfs Historie; Stykket, der opførtes første Gang 23. Septbr. 1851,
naaede i Løbet af faa Sæsoner 36 Opførelser, og endnu større Lykke
gjorde "Tycho Brahes Ungdom", Drama i 3 Akter (opf. første Gang 27.
Oktbr. 1852), der er blevet opført ialt 56 Gange indtil 1863. Naar undtages
Skuespillet "Kongens Yndling" (opført 14 Gange fra 6. Decbr. 1857
til 20. Septbr. 1858) vare derimod Digterens øvrige dramatiske Arbejder
fra samme Periode lidet betydelige og gjorde heller ikke synderlig Virkning
fra Scenen; dette gjælder saaledes om det romantiske Drama "Gjengjældelsen",
der opførtes to Gange i Sæsonen 1854, 4 Akts Dramaet
"Henrik af Navarra", opført 6 Gange i Sæsonen 1863, og endelig det
lille Lystspil "Kvindehævn", som i 1868 kun naaede fire Opførelser.

Men saa meget større Glæde havde Hauch af sin i 1853 udgivne
Roman "Robert Fulton", der har den navnkundige Opfinder til
Hovedperson, og han fortsatte nu atter sin Romandigtning, idet han i 1860 udgav
"Charles de la Bussière", med Emnet hentet fra den store franske
Revolution, i 1864 "Fortælling om Haldor", fint og sindrigt bygget over et
nordisk Sagamotiv, og endelig den lille nydelige Novelle "Bellman", som
findes optagen i "Nye Digtninge", 1869. I 1861 var imidlertid udkommet
"Lyriske Digte og Romancer", der slutter med den prægtige Digtcyklus
"Valdemar Atterdag", og hvori Hauchs lyriske Digtning overhovedet
naaer sit Højdepunkt; der maa her erindres om saadanne Digte som
"Fædrelandssang" med de dejlige første Strofer:

Morgendug, der sagte bæver i den lune Vind,
Blomsterduft, der langsomt svæver fra den gamle Lind,
Alfeleg bag Skovens Sale,
Fuglesang i Foraarsdale,
Maanens Lys paa Bølgens Strømme,
Det er Danmarks Drømme.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free