Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack Staffeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde anslaaet Aaret i Forvejen. Samlingen aabnes med Digtet
"Indvielsen":
"Jeg sad paa Pynten ved Sundets Bred,
Himlene smiilte,
og saae med Længsel i Dybet ned,
Bølgerne hviilte,
da hælded Solen til Havets Bryst,
og rundt om rådnede Luft og Kyst.
Og brat fra Skyerne Strengeleg
Anelsen vakte,
i Aftenrøde Musen nedsteg,
Harpen mig rakte
og rask et brændende Kys mig gav,
nedsynkende i det luende Hav.
Da rundt en anden Natur der blev:
Vindene talte;
fra Skyer, som blege for Maanen hendrev,
Aanderne kaldte;
et Hjerte slog varmt og kjærligt i Alt,
i Alt mig vinked min egen Gestalt.
Dog blev fra nu for Tanke og Trang
Jorden et Fængsel;
vel lindrer ved Anelse, Drøm og Sang
Hjertet sin Længsel,
dog brænder mig Kysset, jeg kjender ei Fred,
førend jeg drager Himlene ned."
"I Greven af Toulouses Gaard
en fremmed Harpespiller staaer
og veed ei, hvor han træder.
Ved Marmorpillens glatte Fod,
saa sorgfrit som ved Egens Rod,
han sætter sig og qvæder,
I smigrende og kjælne Lyd,
som døve Sorg og vække Fryd,
han høres henrykt synge
om Ridderleg og Skjønheds Magt,
om Elskovs Løn og Hoffers Pragt
og Kroner, som ei tynge."
o. s. v.
"O du, som i Skabningens rystede Rum
Forvandlingens knusende Hjul dreier om,
saa Sekler, lig Draaber, henstænke;
o Magt, som nu krandset med Tingenes Vaar,
i Undergangsstøv nu forfærdelig staaer,
Skjøndt holdende Lovenes Lænke,
o Verdenskraft! uendelig!
kan Støvets Tanke fatte dig?
Forgjæves i Menneskets Barm en Titan,
som Frihed sig kalder, din Arv griber an
og vover dit Scepter at krænke:
Du skaber hver Tanke i Granskerens Sjæl,
Heroernes Villie er ikkun din Træl,
Fornuft kun en ædlere Lænke;
af Tankens og af Villiens Hjem
du Tidens Aarbog ruller frem.
Af Støv og af Tanker, af Stof og af Aand,
o evige Vælde! din skabende Haand
Naturen og Skjæbnen frembringer,
og stadig, blandt uhyre Blokke og Vrag,
vulkanisk Frembringning og Undergangsbrag,
i selvsamme Kreds du dig svinger,
og medens Alt rundtom forgaaer,
du ikkun uforkrænket staaer."
o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
