Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark er kun et lidet Land,
Men flyder i Havet som Blomsten paa Vand.
Norkysten stor, men uden Blad,
Staaer gold med sin mægtige Klipperad.
Hver har sin egen herlige Skat,
Saa forskiellig som Dag og Nat.
Natten viser sin Stierneskare,
Norge Fieldtinder i Nordlys klare.
Solen staaer op, naar Lærken slaaer,
Over Danemarks Urtegaard.
Norrig er rig paa Fos og Elv,
Danmark med Regn maa vande sig selv.
Mod Norges Flod er Danmarks Aa
Hvad imod Kæmpen hans lille Taa;
Men Norges Dal er mod danske Mark
Hvad imod Frugterne Træets Bark.
Paa Jorden findes ei skiønnere Læ,
End under det danske Bøgetræ.
Paa Jorden gives ei stoltere Syn,
End Norriges Field i Storm og Lyn.
Saa stande de, høist forskiellig hver,
Og dog hinanden saa ganske nær.
Med Øen deler Bierget sin Roes;
Af samme Helteslægt de beboes.
Naar i Norænæ Skialdene siunge,
Da lyder ogsaa den danske Tunge.
Een er vor Vugge, som een vor Grav,
Det fælleds, bølgende Heltehav.
Saa lader os stifte Venskab nu!
Sæt Graneqvisten i Hielmen Du!
Jeg sætter, ikke slettere vist,
I Hielmekammen min Egeqvist.
Er nordisk Fieldbo med Øbo Ven,
Da kommer Asernes Tid igien!
"Frisk som Rose blomstred Du
i din Skiønheds feire Dage.
Atter vorder ung min Hu,
naar paa dem jeg seer tilbage.
Som Aladdin staar din Ven –
halvt Aarhundred snelt bortilte –,
tænker paa den Tid igien,
da til første Sang Du smilte.
Naar jeg nu har endt en Sang,
søger, efter gammel Vane,
Dig – da lyder Harpens Klang
aldrig meer for Christiane.
Ved din Grav til sorgfuldt Sind
Harpen toner svagt og ene
som en vildsom Nattevind
i de vaade Vintergrene.
Visselulle da, Barnlil!
sov nu sødt og sov nu længe,
skiøndt din Vugge stander stil
uden Duun og uden Gænge!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
