Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Oldtiden, aldeles fornægte deres egen Natur, egen Tid, egen Tænkemaade,
og sætte sig ind i en barbarisk Tidsalder; først saaledes fik deres Værker
dybere Betydning, Sandhed og Skiønhed. – Jeg meente, og mener endnu,
at Poesien baade skal være Oldtid og Nutid, og hverken Oldtid eller
Nutid ..."
Under Oehlenschlägers Fraværelse var der fremstaaet en ny Aandens
Stormand, ikke nogen ny Aladdin, men en kraftig, søgende og maalbevidst
Aand, der som Digter og Folkevækker skulde gribe dybt ind i dansk Folkeliv.
I 1808 havde den 25aarige theologiske Kandidat, N. F. S. Grundtvig
begyndt sin poetiske Bane med den polemiske Digtning "Maskeradeballet i
Danmark", hvori han med harmfyldt Alvor drager til Felts mod den herskende
Letsindighed og i storladne Billeder maner Folket til at rejse sig "mod
Himlen op fra Blødheds fule Leie". Samme Aar udsendte han "Nordens
Mythologi eller Udsigt over Eddalæren", der efterfulgtes 1809 af "Optrin af
Kæmpelivets Undergang i Nord" og 1811 af "Optrin af Norners og Asers Kamp."
Som man vil se, allerede en betydelig og betydningsfuld poetisk Produktion,
i Form og Karakter dybt forskjellig fra den Oehlenschlägerske Digtning.
Modsætningen mellem de to Digtere skulde da ogsaa snart træde tydeligt
frem. Oehlenschläger, til hvem Grundtvig havde dediceret sine Optrin af
"Kæmpelivets Undergang", forbavses vel over "den Ild og Kraft i Sproget,
den Fortrolighed med de gamle Sagn, der havde beriget ham (Grundtvig)
med Ord og Udtryk, og med mange karakteristiske Træk i Skildringerne,
der gjorde denne Bog til et mærkværdigt Produkt i den danske Literatur";
han indrømmede Grundtvigs Genialitet, men fandt ham altfor ensidig og
sværmerisk, med en altfor blind Forherligelse af det Tunge og Barske
baade i Oldtid og i Christendom. Sine Anskuelser – med tydelig Allusion
til Digterfællen – giver Oehl. et poetisk Udtryk i "Stærkodder", hvor han
i Begyndelsen af Tragedien lader Eigil udbryde:
"Den friske unge lysegrønne Lyst
opfylder med sin hele Kraft mit Bryst.
Ha! spørger Blomsten, mens den Knoppen bryder,
hvad Tordenskyen over den betyder?
Den folder ud et spraglet Krydderblad,
Og Solen skjænker den sit varme Bad"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
