Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:27 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. II

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bane. Det synes imidlertid ikke, som om Adam Oehlenschläger tog sig Tabet
af den elskede synderlig nær; i hvert Fald trøstede han sig snart, og hans
næste Forelskelse faldt paa en ung Pige, Eline Bech, Datter af en Skuespiller,
der havde gjort Bekjendtskab med den Oehlenschlägerske Familie.
Fra først af spillede den unge, endnu ikke konfirmerede Pige Privatkomedie
ude hos Slotsforvalterfuldmægtigen paa Frederiksberg sammen med Husets
unge Mennesker, men for hendes Vedkommende blev Legen snart til Alvor.
Hun debuterede i Foraaret 1797 med stort Held i en af Kotzebues Komedier,
"Indianerne i England", og blev antaget som Skuespillerinde.

Digteren kalder Gjenstanden for sin ungdommelige Kjærlighed "en
uskyldig og sædelig Philine" og beskriver hende som en yndig Blondine,
fuld af elskværdig Skalkagtighed og Ynde. Skjønt han selv kjendetegner
sin Følelse for hende som "en munter Forgabelse", bidrog den maaske dog
til at modne hans Beslutning om at følge Eline Bechs Exempel og gaa til
Teatret ligesom hun.

Vandfaldet i Frederiksberg Have. Tegnet og stukket af S. H. Petersen.

Der var heller ikke stort at betænke sig paa. Med Privattimerne hos
Hofgartnerens Huslærer, den gamle Hr. Højgaard, havde der ikke været
videre Fremgang, og det lod til at have langvarige Udsigter med Examen
Artium. Undervisningen ydedes kun i en enkelt Morgentime og paa en
pedantisk og kjedsommelig Maade; Resten af Dagen tilbragte den syttenaarige
Oehlenschläger med at spadsere i Haven og Søndermarken – han
boede nu igjen ude hos Forældrene – eller med forskjellig Slags Morskabslæsning,
hvorved han dog tilegnede sig endel Kjendskab til Skjønliteratur.
Men han betragtede det selv som "et Dagdriveri" og følte oprigtig Ruelse
over sin Lediggang. Desuden indsaa han klart nok, at saaledes som det
nu gik med den yderst knappe og tarvelige Undervisning, vilde han aldrig
naa at blive Student. Saa var endelig hans Vaklen forbi: han erklærede,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>