Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
temmelig omkring for Vind og Vove, i hvert Fald uden at lære noget,
som kunde betrygge hans Fremtid. Denne Mand talte saa med Edvard
Storm, hvad der vel yderligere har bidraget til, at Adam fik den omtalte
Friplads i "Efterslægtens" Skole, noget, som særlig i de Tider maatte kaldes
en stor Begunstigelse.
Med Optagelsen i "Efterslægtens" Skole – i Aaret 1792 – fulgte
ogsaa Forandring af Opholdssted. Adam kom i Kost inde i Kjøbenhavn
hos en Pakhusforvalter Gosch, der skildres i "Erindringerne" som en Mand
med mere end sædvanlig Dannelse og en fortræffelig Karakter. Efter at
Edvard Storm en Tid lang privat havde forberedt sin nye Elev, kom Adam
Oehlenschläger ind i Skolens tredie Klasse, hvor han foreløbig udmærkede
sig ved i Størrelse at rage et godt Stykke op over alle de andre Drenge i
Klassen. Han gik paa den Tid klædt i en grov, mørkegrøn Frakke, og
hans Haar hang langt ned ad Nakken, hvad der gav Anledning til, at man
gav ham Øgenavnet "Kusken". Kort efter fik han det tidligere omtalte
Kostume, den højrøde Trøje og de grønne Buxer, og det kunde ikke undgaas,
at det vakte hans Kammeraters Spot og Latter; men blev de altfor
nærgaaende, vankede der Puf og Slag til Gjengjæld. Klagede Drengene saa
til Edvard Storm, erklærede denne, at det var Løgn, de kom med; thi han
havde nu en Gang sat sig i Hovedet, at den unge Oehlenschläger havde et
fromt og blødt Sind, og det havde den vordende Digter utvivlsomt ogsaa,
saa længe man lod ham være i Fred; ellers kunde han blive heftig og
opbrusende ligesom Faderen.
Som alle opvakte Drenge gav Adam sig selvfølgelig af med "at gjøre
Vers" allerede i sin Skoletid. Strax efter sin Indtrædelse i Skolen skrev
han en Vise, hvori han giver en satirisk Karakteristik af hver enkelt Klasse.
Visen røber en ikke ringe Lethed i Sprogets Behandling; den begynder
saaledes:
"Første Classe Courage har,
Man kan ei komme inden dens Døre,
Førend Dux os i Nakken ta’er,
For ud deraf os igien at føre.
Han vil sig beflitte
De Smaa at udsmitte;
Men Større - de give ham Død og Kritte
Een paa sin Kiæft ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
