- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
1:31

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationens Aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Tilværelse, er den protestantiske Præst, medens alle de andre kun
tvungent følger med i denne Dødens uhyggelige Dans.

Mere almindelig er Satiren i Rævebogen, "en Ræffue Bog som
kaldes paa Tyske Reinicke Foss"
, en af Herman Weyger 1555
besørget Oversættelse og Bearbejdelse, efter Plattysk paa danske Vers, af
en Samfundssatire, der benytter de gamle Dyrefabler om Løven, "Kong
Nobel", og den listige Ræv, som paa Trods af al Retfærdighed slipper godt
fra alle sine Ugjerninger, men med Tilføjelse af Vidnesbyrd om en betydelig
verdslig Erfarenhed og endog literær Kundskab, navnlig om de antike Forfattere.
Stoffet har lokket Goethe selv til en Efterdigtning (paa Dansk ved
Oehlenschläger), og paa Dansk findes der desuden nyere Oversættelser af
Schaldemose og Chr. Winther. –

Dramaet stammer oprindelig fra den katolske Gudstjeneste, men det
naaede i Middelalderen endnu ikke til os. De første danske Skuespil, som
gaar under Christiern Hansens Navn, Rektor i Odense Skole, og som
er udgivne af S. Birket Smith (1874), viser os imidlertid et Drama, som
er løsrevet fra Kirken og er gaaet over i Skolen. I Odense Skole er nemlig
disse tre Stykker spillede: "Den utro Hustru", en Farce, der fremstiller
en Kvindes Standhaftighed over for en hel Række Forførere, indtil hun
giver efter, da hun tilsidst erfarer, hvorledes en anden Kvinde for sin Ubønhørlighed
over for Bejlerne er bleven omskabt til en Hund. Stoffet giver
Anledning til at fremføre en Del Personer: Bonden, Munken, Hofmanden,
Hexen og Djævelen og rummer rig, om end temmelig grovkornet Spas.
Det tilhører Arten "Fastelavnsspil", og det samme Emne er behandlet af
Hans Sachs, men forøvrigt er det danske Stykke et originalt Arbejde. Det
andet Stykke, "Dorotheae Komedie", er derimod kun en Oversættelse
og tilhører Helgenkomedien: det fremstilles, hvorledes Helgeninden fristes
og trues og lider Døden for sin Kyskhed og sin kristne Tro. Endnu svagere
er det tredje Stykke, "Paris’ Dom", som maaske er skrevet af en Discipel
i Skolen. Tilsammen giver de tre Skuespil os en Forestilling om Skolekomediens
Repertoire i Odense i Aaret 1531.

Af samme Art som "Dorotheae Komedie", men ejendommeligt ved sit
nationale Stof er Ludus de Sto Canuto duce (Skuespillet om den hellige
Knud Hertug), der ogsaa derved adskiller sig fra Helgenkomedien, at det
ikke fremstiller Knud Lavards Liv for Miraklernes, men for hans historiske
Betydnings Skyld. Stykket er af en katolsk Forfatter og er skrevet kort
efter 1530; det er udgivet 1868 af S. Birket Smith.

Skolekomedien fortsattes gjennem hele Aarhundredet; yndede var især
Emner fra det gamle Testamente, lagte tilrette med moraliserende Belæring
og Indskud af komiske Scener. Navnlig forherligede man Fester med, at
Peblingene opførte et Stykke, og nogle Komedier er saaledes ligefrem
Lejlighedsdigtning. Dette er Tilfældet med "Kong Salomos Hylding" af
det 16de Aarhundredes betydeligste danske dramatiske Forfatter Hieronymus
Justesen Ranch
(1539-1607), der var Præst i Viborg. Af
samme Forfatter er "Samsons Fængsel", en Tragedie, bygget over
Bibelens Beretning, men med Indlæg af saa mange Viser, at Skuespillet er
blevet betragtet som det første Syngestykke i den danske Literatur. Det


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free