Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kuglen synger huit i Sky
Over Kæmpehøic.
Disse Stropher af Ingemanns Digt »Dannevang med grønne Bred« vise
noksom, at denne vor nationale Digter regner Kæmpehøiene, saavel Steend.vsserne
fra Steenalderen som de runde Jordhøie fra Bronsealderen, til det
Eiendommelige i det Danmark, han med saa megen Ynde og Varme i Digtet beskriver.
Ei skulde der da i disse Blade, der gjengive danske Billeder fra Land og Sø,
savnes Afbildning af et af disse steensatle, paa Jordforhøininger beliggende,
med Steen omsatte Gravminder, paa hvilke vore Kyster endnu ere saa rige,
medens de sjeldnere lindes inde i Landet, vel ogsaa mindre hyppigt paa Jyllands
Vestkyst. I forholdsviis størst Antal forekomme Steendysserne, saavel de større
Langdysser (undertiden med tvende Steensætninger) som de mindre
Bunddysser, paa det nordfor Kallundborg Fjord (den gamle Bærvig) beliggende
Befsnæs. Deres Tal naaer her over Hundredet. Frit kneise de nu paa den
Hade Mark eller paa Landels Bakker og Knolde, og intet Træ yder dem sin
Skygge. Anderledes var Udseendet a[ Refsnæs i Valdemar Seirs Tid, da
hans Søn Valdemar, »Kongen hin Unge«, drog derhen paa Jagt. Da dækkede
Skovens Træer næsten hele Næsset, Hjortene og Baadyrene streifede i slore
Budeler imellem disse. Til Ulykke for Danmark skulde en af Vaade afskudt
l’iil give den unge, haabefulde Kongeson Dødssaaret (29de Januar 1231). Den
gamle Folkevise, der omhandler denne ulykkelige Begivenhed, udtaler ligesom
en Straffedom over Stedet, hvor den tildrog sig:
Herefter skul Hersnæs tinde den Vind,
At der sig ei bjerge kan Hua uller Himl;
Hvur Hefsnæs før havde tusinde Træer,
Skat den hensvie stærkt Kuleveir.
De strenge Ord have forsaavidt faaet Fyldest: Skoven er borle, og
Dyrskaren med den; men Ageren, der nu kun yder Hjem til Bæven og Haren,
staaer i god Grøde, Kuleveiret bortvifter ikke Kornet. Naturen maa vel heller
ei der have tabt sin hele Ynde, siden Præsten Laurids Kok († 1691), »en i
gamle danske Sager Hittig og vel forfaren Mand«, her kunde skrive den
herlige Folkesang, der begynder ined de malende Ord:
• Danmark, deiligst Vang og Vænge,
Lukt med Bølgen blaa.-
EN STEENDYSSE PAA REFSNÆS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
