Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En liden Stund efter snorkede han rolig ved Foden af
Barnets Seng, — en stor træt Buldogge.
Der var noget bedøvende ved al denne trygge
Hverdags-lighed. Rasmus Brunehorst lod sig føre ind paa sit
Soveværelse og kysse Godnat.
ja, det var sandelig merkeligt med Kvinderne. Nu var
Wenche virkelig et Menneske med Følelse, det maatte man
jo sige — virkelig et Menneske med megen Følelse — og hun
var Mor — saa godt som nogen anden. Men alligevel!
Denne medfødte merkværdige Sans for alt det hverdagslige
Smaatteri! Det var dog viselig indrettet af Forsynet. Alt
dette Smaa vilde spise den store Sorg op.
Bare han nu kunde stole paa, at hun ikke faldt isøvn
derinde. Han sprang op og gik paa Strømperne hen til
Døren.
Wenche sad paa det bare Gulv og støttede sig paa
Haandfladerne. Munden var halvaaben og de store Øine
opspilede af Angst. Han troede, at der maatte være skeet
noget, — han sprang henimod hende, men i samme Sekund
var hun paa Benene igjen, let som en Hjort, der skræmmes
op. Hun skjændte spøgende paa ham, fordi han ikke kunde
ligge stille, og fik ham ind igjen.
I dette Sekund læste Rasmus Brunehorst for første Gang
helt ind i Wenche, ligetil Bunden. Hvad der havde
dæm-ret for ham hin Juledags Aften, hvad han havde glemt
under alt det, som kom efter, det stod nu skjærende klart.
Han gik ind i den tomme Butik. Han lænede Brystet mod
Diskens skarpe Kant og Hovedet i sine Hænder. Hvad han
taareløst havde lidt i alle disse Maaneder, løste sig op i
sagte Graad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
