Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gyndte at nokke en Smule, rullede han Snøret sammen og
sad og saa udover.
Der gik en smal Solvei udovei til Kvarven, og over
denne Solvei kom Strilebaadene roende en efter en. Fra
Skyggen ind i Striben — og ud i Skyggen igjen. Der var
rodt og violet over Fjeldene, Ild bag alle Skyer.
Det blaffede lidt op, Baaden dreiede for Ilen op mod
Vinden og Agterstavnen kom ind i Solveien, som skinnede
over Wenches Fang, hvor et lidet Barnehoved laa og sov.
Der gik et Lysblink igjennem den haabløse Mand.
I næste Øieblik var de nede i Skyggen igjen, og han
rystede let i den kjølige Havgul.
Alt som det blev koldere, tiggede og bad Wenche, at
de skulde slutte. Men nu var Lidenskaben for Alvor
kom-men over Morfar. Han vilde have fem. Mette: Var
hun ræd for Mette: Nei, var der noget Menneske han
sto-lede paa, saa var det Mette. Mette kunde gaa til
Spitsbergen, hun, om saa skulde være. Det eneste, han kunde
love, var, at de skulde ro tæt under Land, naar de skulde
indover.
Den femte indfandt sig ikke, før Solen var helt nede.
Da forst blev der givet Ordre til at lette Anker og sætte
Kurs for Bergen.
Men nu maatte der iles med Aftensmaden.
Morfar vilde vide, hvad han tog i Munden, og han
behovede ikke at skjule for noget Menneske, hvad han spiste,
jomfru Russ sad med en stor Kniv og gnurede paa et
Spege-laar som paa en Violoncel; Morfar holdt Flaskerne op mod
de sidste Rester af Dagslyset og rakte Slatterne til Ingebrigt.
Saaledes bugsertes de indover mod Hellen. Men alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
