Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Styrket ved den betydningsfulde Taushed borede Holm sig
ned imellem Bænkene.
Men der var en anden, som borede sig efter ham; og
da han allerede havde løftet Linealen mod de flegmatiske
Rygstykker, som ikke vyrdede ham saa meget, at de løftede
paa sig, var der en, som nappede ham i Frakkeskjødet.
Det var Isak.
»Lad være med dét, Holm,« sagde han i en faderlig
Tone.
»Hvad er det, du siger r«
»Det er jo slet ikke ham.«
Men nu syntes Holm, han var kommen saa udmerket
tilveirs, paa en rent svimlende Høide af Respekt. Han vilde
ikke ned igjen saa snart.
»Vil du kanske heller selv — —«
»Vær saa god.«
»Maa jeg saa bede om Tupperne.»
Det var dengang Landsens Skik, at man slog med
Linealen over Fingertupperne.
Holms Lineal gik paa skraa, ikke af Grusomhed, men
af Keitethed, og Isak bed sig i Læberne.
Da Linealen kom næste Gang, aabnede Tupperne sig,
greb om den og rykkede den til sig.
»Er du gal, Gutr«
»Jeg tager ikke mod Juling af »Holmengraa«.«
»Kalder du migr«
De var omtrent ligestore, som de stod der ligeoverfor
hinanden mellem Bænkene, og det saa aldeles ud som to
Skolegutter, der skulde slaaes.
»Her er bare Uretfærdighed her paa Skolen, bare Uret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
