Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian den Syvende (G. Blom og R. Christiansen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian den Syvende, Kong Frederiks og Dronning Louises ældste
Søn, var kun s? Aar gammel, da han besteg Tronen. Kun sjælden har
nogen Konge i saa hoj Grad skuffet de Forventninger, man ticerede til ham-
Man vidste, at han havde Evner, man haabede, at han havde Vilje til at
anvende disse, og kun faa anede, at der i ham dæmrede en Sindets Lidelse,
som Forholdene snart skulde udvikle til det sørgeligste Vanvid. Hans Opdragelse
havde medvirket til at skabe Betingelserne for Udviklingen af denne Sygdom
i Sindet. Haard og raa Behandling af hans Hofmester Ditlev Neventlov
i Forbindelse med den mest inkonsekvente Undervisning og Opdragelse havde
forkvaklet ham i den Grad, at han havde faaet Lede til al alvorlig Geis-
ning.. Intet vidste han, intet brod han sig om at faa at vide, han blev
saaledes en Bold for sine Omgivelser allerede forinden Vanvidets Udbrud
nødvendiggjorde, at andre regerede for ham.
Da han pludselig, efter hidtil at vasre bleven tilsidesat og mishandlet,
kunde nyde Magtens Sødme, hengav han sig til de foragteligste og for hans
Stilling mest uværdige Nydelserf I Omgang med de simpleste og raaefte
Individer tilbragte han sine Nætter-, Drnkkenskab og Udsvævelser af enhver
Art ødelagde snart hans Legeme, og hans Aand formorkedes mere og mere
ligesom hans Karakter fordærvedes. Ved Hoffet gik det broget og forun-
derligt til. Alle benyttede sig af tLejligheden til at skaffe sig Indflydelse og
skade sines Modstandere, og et Intrigeliv begyndte, som det danske Hof al-
drig har set Mage til. Ministre tilkaldtes og afskedigedes, ingen var sikker
paa sin Stilling og Indflydelse Saa længe Bernstorff med sin store Prestige
ledede de udenrigske Anliggender, var der en vis Borgen i hans Navn og
Anseelse, men fra alle Sider blev ogsaa han modarbejdet og endelig faldt
ogsaa han. Da havde Kongen imidlertid sluttet sig til en Mand, der skulde
faa den mest indgribende Betydning for hans Liv.
Den 8. November 1766 ægtede Christian Vll. sin femtenaarige Ku-
sine Karoline Mathilde, Datter af Prinsen af Wales Dette IEgteskab
havde ingen Indflydelse paa ham, han uærede ingen Sympati for hende
og fortsatte sit tidligere Liv. l768 foretog han med Bernstorsf i sit Folge
en Rejse til Frankrig og England, hvorfra han kom hjem endnu mere øde-
lagt end da han drog ud. Paa denne Rejse ledsagedes han af den tyske
Læge Johan Frederik Struensee (f. UZY i Halle). Han vandt Kongen
ved sin kloge og muntre Optræden og efter Hjemkomsten forblev han hos
Kongen. Han vandt ogsaa snart den unge Dronnings yndest og Fortrolig-
hed, og det varede ikke længe, inden det Kærlighedsforhold mellem dem ind-
traadte, som skulde føre dem begge i Afgrunden. Han tilvejebragte imid-
lertid et bedre Forhold end hidtil mellem Kongeparret og han forstod at
benytte dette til at naa frem til det Maal, han havde sat sig —— at tilrive
sig hele Magten og benytte denne til at gennemføre de Planer om Refor-
mer, som gærede i hans Hoved. Han hørte til den Kres af Mænd, som
i forrige Aarhundrede virkede for Udbredelse af Oplysning og Omstyrten af
ældre Tiders Indretninger. Fremfor alt vilde han, at Reformerne skulde
komme fra oven, »alt for Folket, intet ved Folket« var hans ligesom det
øvrige Europas oplyste Despoters Valgsprog. Altsaa først selv til Magtens
le —-
Kilde og derpaa selv bruge den. I September 1770 lykkedes det ham en-
delig at formaa Kongen til at fjerne den Mand, der hidtil havde styret i
Kongens Navn, Bernstorff. Derpaa oplsasvedes Gehejmekonseilet, i Som-
meren l77l blev Struensee Kabinetsminister og Greve, og samtidig tillodes
det ham at lade udgaa Forordninger, som kun vare forsynede med det kon-
gelige Segl og ikke behøvede Kongens Underskrift. Nu begyndte en rig
Virksomhed. Slag paa Slag folge Ordrerne fra det kongelige Kabinet efter
hverandre, i Løbet af sts Maaneder henved 600 Anordninger om de mest
forskelligartede Sager. Forst og fremmest var det selve Statsmaskineriet, der
skulde reformeres, for at der kunde konune en større Orden og Hurtighed
i Behandlingen af Sagen end hidtil, hvorfor Kollegierne omdannedes til
Bureauer med Departementer. Derncest stilledes Finanserne uafhængig af
Kongens personlige Indgriben, idet en fast Sum henlagdes til Hoffets Ud-
gifter, og et regelmæssigt Budget aarligt udarbejdedes Endvidere omdannedes
Retsvcesenet ved en Omordning af Domstolene, scerlig i København, og en
Skeerpelse af deres Uafhængighed af Regeringen, men ioerlig derved, at det
forbodes, at ansirtte Tjenere af fornemme Herrer i noget Donunerembede. I
det hele taget skulde Embedsbescettelser kun foretages efter noje Hensyntagen
til Dygtighed og Kundskaber-. Efter disse betydningsfulde Love fulgte en Skare
af Forordninger af silantropisk og nationalekonomisk Natur. Som alle Tidens
store Mænd svcerniede Struensee for den Tanke at bringe den størst mulige
Lykke til det storst mulige Antal Mennesker-; Oprettelsen af Hospitaler og velgø-
rende Anstalter skulde hjælpe hertil. Ligeledes sluttede han sig til Datidens
store Reformtanke: Ophjeelpningen af Agerbruget som Hovedkilden til Can-
dets Velstand i Modsætning til tidligere Tiders enfidige Varetagen af Haand-
vcerkets og Handelens Interesser. En ny Landbokommission blev oprettet
og den tidligere omtalte dygtige Tysker, Botanikeren Oeder, der paa sin Fod
havde gennemrejst SLandet og lært dets agrariske Forhold at kende, blev dets
Sekretcer« Konnnisfionen udarbejdede ogsaa Forslag af gennemgribende Natur,
men forinden de kunde udfores var Struensee styrtet.
Midtpunktet for hele denne rige Lovgivning var Indførelsen af Trykke-
friheden· Ved dens Hjælp skulde alle Statens Anliggender kunne gøres til
Genstand for en sund og frisk Diskusfion, som —— mente han — vilde kunne
give Regeringen mange og nyttige Vink. Men denne Frihed blev snart
misbrugt og den vendtes særlig mod Struensee selv. Thi trods alt, hvad
Struensee selv mente at have virket til Gavn og Lykke for Borgerne, havde
han ikke kunnet undgaa, at der rejste sig en Storm af Uvilje imod ham. Dette
skyldtes tre Aarsager: først den voldsomme og overilede Maade, hvorpaa alt
det nye sattes i Scene uden Hensyntagen til berettigede Interesser og gamle
Vaner, dernæst den Mangel paa dansk national Følelse, som Struensee ved
alle Cejligheder lagde for Dagen og især ved sin Anvendelse af det tyske
Sprog-» i alle Regeringsanliggender, endelig og ikke mindst den fuldstamdige
Mangel paa tnoralsk Følelse, som viste sig dels i hans personlige Forhold
særlig til den unge Dronning, dels i den Tilsidescettelse af Morallovene, som
kom frem i forskellige af hans Anordninger om Oprettelsen af Spillehuse,
om den fuldstcrtidige Frihed i alle Forhold af usædelig Natur og lignende.
—— 212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
