Traesnit / 91 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martin og Marie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Saa ledte han as Stalden ud det skimlede Øg, Rask reed han over Heden, mens Støvregnen føg, Dybt i det bløde Muld fank den Skimledes Hov, Snart i den tykke Taage svandt Klosteret bag Skov. Høit sukkede Stormen med den grædende Natur, Qg Natten gjorde Himlen til et skummelt Fangebuur; Høit Ungersvenden sukkede og lod sin Tanke gaae Didhen, hvor nu hans Fæstemø paa Sygeleiet laae. Men da han kom til Banken, hvor Galgen den staaer, Han standsed, som han pleied, og bad tre Fadervor: Han bad med bittre Taarer for den stakkels Jochums Sjæl Og for sin lille Pige og eet for sig selv. Da steeg den hængte Jochum fra Galgebakken ned, Ung Martin paa ham stirred og gyste derved; Men Graaskimlen pusted, og sittrende den stod Og mægted ei at løfte fra Jorden sin Fod. Han talte, og det lød, som naar en Nattevind Ad Fængselsdørens Sprækker trænger pibende ind; Han stod saa stiv i Mørket og strakte ud sin Arm, Af Skræk snart Martin blegned, snart blussed han varm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>