Traesnit / 58 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christen og Lene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Bilæggerovnen med det store Messingfad Der sidder Peter Hald ved Brændeviin og Mad; Hans Nabo, Rasmus Stub, udpuster sin Tobak, Slaaer Armene paa Kors og hører paa hans Snak. „Du troer, at lille Lene hun er mit eget Barn? Ja, Tøsen har mit Hjerte ret fanget i sit Garn; Jeg elsker hende næsten som mit eget Kjød og Blod, Især fordi mit første Barn saa tidligt mig forlod. For atten Aar siden, da den Lille hun var død, Da var jeg saa bedrøvet; for at glemme min Nød Saa sled jeg baade Nat og Dag, saa det var en Gru; Da hændte mig just det, jeg vil fortælle nu. Jeg var just gaaet ud i Troldestue-Skov, At hugge mig en Aas til den engelske Ploug, Den skulde staae og tørres; jeg havde bjerget Hø, Og af Sorg og Mathed jeg var færdig at døe. Jeg sov nu, som jeg pleier efter Arbeide, drøit, Da hørte jeg en Stemme, som kaldte mig høit; Dog drømmende jeg hørte, og vaagende jeg sov, Det susede for Øret, som om Natten i en Skov.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>