Traesnit / 44 (1873) Author: Christian Winther Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jørgen og Trine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

„Ung Peter han eier baade Gaard og Skov og Eng, Han rede kan sin Hustru saa blød en Ægteseng. Jeg hører ei fra Jørgen; han staaer sig vel brav, — Og Sehested blev mangen god Dannemands Grav.“ Saa tænkte hun i Hjertet og rakte Haanden hen, Hun kyssede saa blussende den friske Ungersvend. Da var hun vel glad; men underligt engang Hendes Fæstensring imellem blev Fingeren for trang. Alt Vinteren nedsendte sit kolde Svaneduun, Hver Sø var melkehvid, hver Bøgestamme bruun; Da var der ogsaa lyst tre Gange over Ø For velagte unge Karl og dydsirede Mø. Clarinetter, Violiner fra Brudehuset klang, Da de rødgule Aftenskyer alt i Luften hang; Da skulde Slædefarten over Strandbugten gaae Til Peters Gaard paa Næsset; der skulde Dandsen staae. Den første Slæde gjemte den rødmende Brud, Den elskovsdrukne Brudgom i den anden drog ud; Saa kom de Gamle, alle med et andet Slags Ruus, De fore ned til Stranden fra det larmende Huus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>