Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
934 I Landflygtighed 1526—32,
opdager de nye Begyndelser, Kilderne som kan give levende
Vande. Vor Lunde-Kannik, som tiltales af denne Friskhed,
fordi hans Hjærte er med paa Livets Side, føres dog let
ind i de gamle vante Spor; han kan ikke altid løftes til
at ville fornye, men nøjes med at ville forbedre det gamle.
Dette gjælder mindre, hvor Talen er om Evangeliets For-
kyndelse; thi der er han selv bleven saa forfærdet over de
gamle Vildfarelser, og har personlig følt, hvad Lægedom
der laa i det foryngede Vidnesbyrd. Kjendeligere er det,
naar Talen bliver om Skolens Reform. Det ligger for ham
at følge Luther i at anbefale Historien til Ungdommens
Undervisning, og lige saa, endnu lidt stærkere at fremhæve
Fædrelandets; men naar han da der faar Lejlighed til
at fremdrage sin elskede Saxo, er det ikke alene for Ind-
holdets Skyld, men tillige for Sprogets, denne Ⱦdelige
gode og dybe Latine han skrev«. Medens Luther ganske
vist ogsaa lægger Vægt paa Dyrkelsen af det latinske
Sprog, griber Chr. Pedersen enhver Lejlighed til at anbe-
fale det, og for ham er det kjendelig det tredje hellige
Sprog, jævnbyrdigt med Hebraisk og Græsk. Hans Nid-
kjærhed derfor er paa en Maade en Fortsættelse af hans
Ungdoms Bestræbelse: at lære Drengene Latin; men der
er sket den Forandring eller om man vil, det Fremskridt,
som begyndte ved hans egne Studier i Paris: at naar han
tidligere nøjedes med Munke-Latinen, saa anser han den
nu for den store Ulykke i de gammeldags Skoler, og kap-
pes med sin Ven, den lærde parisiske Bogtrykker, om at
prise den klassiske, og da frem for alt den kostelige Latin,
Saxo skrev.
Paa en anden Maade dukker hans gamle Minder lige-
ledes frem. Luther skriver et Sted, at havde han Børn
og ævnede det, skulde de ikke alene lære Sprog og Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
