Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knud Hertugs og Martyrs Historie. 135
Den største Del af Indholdet er selvfølgelig hentet af
Saxo, hvis sirlige Sprog Forfatteren — mån kunde kalde
det — oversætter paa jævnere, lettere forstaaelig Latin, og
dertil benytter han hyppig Odense-Munken Thom. Gheysmers
Udtog, hvoraf flere Stykker er ligefrem udskrevne, dog
hist og her udvidede med Tillæg fra Originalen. Men ved
Siden af Saxo, hvis Bog citeres som »Chronica Danorum«,
er ogsaa brugt andre Kilder. Saaledes nævnes Chronica
Vandalorum, hvormed forstaas Alb. Krantz’s Vandala.
Denne Forfatter anføres ogsaa som Hjemmelsmand, og der
udskrives større Stykker af hans nævnte Værk. Stundum
gjengives de forskjellige Kilders forskjellige Fremstilling,
saa som ved det Indtryk, Knud Lavards Mord gjorde påa
den tyske Kejser. Først fortælles, at denne blev greben af
hæftig Smerte og vilde hævne hans Drab, og deri er
Helmolds Fremstilling i Slavekrønniken fulgt. Men såa
lægges der til, at Saxo har en anden Efterretning, der gaar
ud paa, at Kejseren vilde benytte Lejligheden og Spliden
i Danmark til at erobre Landet. En anden Gang, hvor
de to Kilder ikke stemme overens, bruges de begge, uden
at der er gjort opmærksom paa Modsigelsen. Efter Helmold
synes Knuds Hustru Ingeborg at have været hos ham, og
fraraadede sin Husbond at ride til Roskilde, da hun havde
haft en ond Drøm; efter Saxo sendte hun ham Advarsels-
Breve, og var altsaa ikke selv til Stede. Det sidste stem-
mer med Knytlinga-Sagas Beretning, at hun den Vinter
var i Rusland hos sin Fader, hvor hun fødte sin Søn. Der
er intet Forsøg gjort paa at bringe de to forskjellige Frem-
stillinger til at stemme; men noget lignende hænder ogsaa
Chr. Pedersen andensteds i hans danske Historie. Et og
andet Træk har Forfatteren øst af andre Kilder, deriblandt
ogsaa af sin egen Viden, naar han indskyder et »som jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
