Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. I Kataraktegnene. Til Manyanga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 1 0 I Kataraktegnene.
D. 19de April Kl. 33/4 Em. forlod jeg Kimbanzaøen
med den sidste Ladning ombord i »En Avant«. Dampbaaden
var næsten overlastet; vi havde 33 Mand og 4000 Pund Gods
ombord, og først Kl. 7 naaede vi Ngoyo i en haard Storm
med Regn. Tykke, sorte Skyer saa ildevarslende ud. Jeg
var dygtig træt, men maatte først tilse en syg Maskinist og
nogle andre af mine Folk, hvis Tilstand gjorde mig bekymret.
D. 27de April vare vi Alle samlede ved Ndungafaldene
i det blæsende, uhyggelige Svælg, hvor Floden indespærres
mellem steile, nøgne Klippeskrænter, og hvor der ikke findes
Spor af Mennesker. Dersom jeg ikke fra den aarie Morgen
til Solnedgang bestandig havde været optaget af Pligter, der
Dampbaaden „Stanley1
’. (Set fra oven.)
opfyldte hele min Sjæl og Tanke, vilde jeg sikkert for længe
siden være bukket under for en Forstem thed, som disse
øde og triste Egne ere saa skikkede til at fremkalde. De,
der ere mindre interesserede i Expeditionens Fremgang og
ikke ere saa optagne som jeg fra Morgen til Aften, ere I
allerede for længere Tid siden bievne Ofre for de Feber-
anfald, Blæsten fremkalder. Hr. Neve har været alvorlig syg;
de to Landofficerer have den ene efter den anden været
daarlige; den unge Alberts Øine ere ikke saa straalende
som tidligere, og Flamini er mere melancholsk end nogen-
sinde. Kun Capitain Anderson og jeg have endnu ikke
været Ofre for de ondartede Anfald af Ildebefindende i
denne uhyggelige Egn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
