- Project Runeberg -  Tajfun /
196

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.















196 JOSEPH CONRAD

røde Nakke, syede hans Hænder i den tomme Luft. Det var
latterligt, men dog ophøjet naivt og let forstaaeligt.

Og nu maatte han ikke faa hende? Nej, det var for meget.
Hvad havde han gjort? Hvad vilde jeg raade til? Skulde
han tage hende til sig med Magt? Nej, vel? Maatte han
maaske ikke? Hvem skulde vel gaa løs paa ham? For første
Gang saá jeg en Bevægelse i hans Træk, hans Læbe fortrak
sig en Smule, saa Tænderne skimtedes ... I hvert Fald da
ikke Hermann. — Han henfaldt i Tanker, som om han var
blevet rykket bort fra Verden.

Jeg skal anføre, at det ikke fod til, at Tanken om
Selvmord faldt ham ind et Øjeblik. Jeg spurgte saa:

„Hvor var det, at det Forlis fandt Sted?“

„Langt nede mod Syd,“ sagde han, og det gav et lille Sæt i
ham.

„Vi er ikke langt nede mod Syd nu, og det nytter ikke at
tage sig selv til Rette. Hun vilde blive taget fra Dem lige med
det samme. Hvad hed Skibet.“

„Borgmester Dahl,“ sagde han. „Det var ikke noget
Forlis.«

Det lod til, at han vaagnede op af sin Sløvhed og derved
blev mere rolig.

„Ikke et Forlis? Hvad var det da?“

„Maskinskade,“ svarede han og kom mere og mere til at
ligne sig selv. Indtil det Øjeblik havde jeg tænkt mig, at de
led Sult i deres Baade eller paa en Tømmerflaade — hvis det
da ikke havde været paa et nøgent Skær.

„Skibet sank altsaa ikke?“ spurgte jeg overrasket.

„Nej, vi fik Polarisen i Sigte,“ sagde han drømmende.

„Og De var den eneste, der overlevede det?“

Han satte sig ned. „Ja. Det var en skrækkelig Hændelse
for mig. Alt gik galt. Det gik galt med alle Mand om Bord.
Jeg overlevede det.“

Naar jeg tænkte paa, hvad man læser om den Slags Ting,
var det ikke let at faa den rigtige Betydning frem af det, han
sagde. Jeg burde straks have forstanet det hele — men det
gjorde jeg ikke. Det kan være saa svært for os, netop fordi vi
husker saa meget, og er blevet undervist og underrettet om
saa meget, at faa fat paa den ligefremme Virkelighed, der
ligger for vor Fod. Det var derfor — fordi jeg havde
Hove

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free