- Project Runeberg -  Tajfun /
176

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



176 JOSEPH CONRAD

Maade. Det var da tydeligt nok. Men da hans egen
Forestilling om at — lad os sige — bejle, bestod jo netop i at
sidde tavs i Timevis i Nærheden af den elskede Genstand,
saa det Bevis gjorde ham kun mistroisk. Idet han stirrede
ned paa sine fremstrakte Ben, udstødte han en Grynten, der
betød saa meget som: „Det kan nu altsammen lyde meget
nydeligt, men De kan ikke narre mig med den Slags.“

Til sidst udbrød jeg i min Fortvivlelse: „Hvorfor gør De
ikke en Ende paa Sagen ved at tale med Hermann?“ og jeg
tilføjede: „De venter vel ikke, at jeg skal være Deres Fortaler?“

Paa det Spørgsmaal svarede han ligefremt: „Vilde De
det?“ Og for første Gang hævede han Hovedet for undrende
1e og tvivlende at betragte mig. Han saá saa hurtigt op, at jeg
1 ikke tog fejl. Jeg havde rørt ved en Fjeder. Jeg saá i det
samme Øjeblik de Chancer, jeg havde, og jeg kunde neppe tro paa
s Muligheden deraf.

l „Hvad behager? Tale til ... ja, selvfølgelig,“ fortsatte jeg
meget langsomt, idet jeg opmærksomt iagttog ham, thi jeg
frygtede, han vilde have mig til Bedste. „Jeg vil ikke
paatage mig at tale til den unge Dame selv, thi jeg taler ikke
Tysk, men . . ’

Han afbrød mig med en alvorlig Forsikring om, at
Hermann havde den højeste Agtelse for mig, og jeg følte straks,
; at det nu var nødvendigt at være saa diplomatisk som paa
nogen Maade muligt. Jeg tøvede derfor netop saa meget,
som behøvedes for at faa Falk til at gaa videre. Falk sad
ret op, men med Undtagelse af en meget tydelig Forstørrelse
af Pupillerne, indtil Iris kun saás som to smalle Ringe, var
der ingen Forandring i hans Ansigtsudtryk.

É „Tag Deres Kort,“ sagde jeg. „Schomberg staar og ser ud

h paa os gennem Persiennen.“

; Vi foretog visse Bevægelser, som om vi sad ved et Parti

Ecarté. Et Øjeblik efter trak den utaalmodige Sladderhank

sig tilbage, velsagtens for at meddele Gæsterne i
Billard
værelset, at vi to sad ude paa Verandaen og spillede Hasard,
som vi var gale.

Det gjorde vi nu ikke, men et Spil var det alligevel, og jeg
følte, jeg havde de gode Kort paa Haanden. Indsatsen var
for mit Vedkommende en lykkelig Rejse, og jeg gik ud fra, at


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free