Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 JOSEPH CONRAD
han. Haabet sank hos mig. Hvordan kunde jeg være falden
paa at spilde Tid og Kræfter for hans Skyld?
Da jeg nu imidlertid var kommen saa langt, gik jeg lidt
nærmere hen til ham og forklarede ham Formaalet med mit
Besøg. Han maatte endelig følge med med det samme, sove
om Bord og i Morgen tidlig, saa snart Ebben begyndte, hjælpe
mig med at faa Skibet ned ad Floden uden Bugserdamper.
Mit Skib var en Bark paa seks Hundrede Tons og ni Fods
Dybtgaaende agter. Jeg tilbød at give ham atten Dollars for
at gaa med mig som „kendt Mand“, og hele Tiden, medens
jeg talte, vedblev han opmærksomt at betragte Bananen, først
fra den ene Side, saa fra den anden.
„De glemte at gøre mig en Undskyldning,“ sagde han
endelig med stærkt Eftertryk paa Ordene. „Da De ikke selv er
en Gentleman, véd De tydeligt nok ikke, naar De viser Dem
paatrængende over for en saadan. Men jeg er en
Gentleman. Jeg ønsker, De skal forstaa, at naar jeg har Penge,
arbejder jeg ikke, og nu ...
Jeg vilde have anset ham for at være fuldstændig ædru,
hvis han ikke pludselig var standset for omhyggeligt at prøve
paa at børste et Hul af Benklæderne ved det ene Knæ.
„Jeg har Penge — og Venner. Det har enhver Gentleman.
De kunde maaske lide at kende en af mine Venner, der
hedder Falk? Han kunde laane Dem Penge, siger jeg. Prøv paa
at huske Navnet: F-A-L-K, Falk.“ Paa én Gang
forandredes hans Tonefald. „Et ædelt Hjerte,“ mumlede han
aandsfraværende.
„Har Falk givet Dem Penge?“ spurgte jeg bekymret, da
jeg nu begyndte at se, hvor gennemført den hele
Sammensværgelse var.
„Laant, min gode Mand, ikke givet,“ rettede han mig blidt.
„Han traf mig i Aftes paa min Spadseretur, og da han som
sædvanlig ønskede at være imødekommende — var det ikke
bedre, I gik Fanden i Vold?“
Uden Varsel sendte han med disse Ord Bananen lige imod
mig. Den fløj forbi mit Ansigt og ramte Konsulatsbetjenten
lige under venstre Øje. Aldeles rasende styrtede han ind paa
den elendige Johnson, og de tumlede begge om paa Jorden.
.. … Men hvorfor være vidtløftig i Omtalen af det elendige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
