Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAJFUN 33
forekom mig det værste Vaas. Han fortalte dem om, hvordan
han — overlistede, tror jeg, at han kaldte det — en voldsom
Storm, saa at den ikke kom ham nærmere end paa
halvhundrede Mils Afstand. Et godt Stykke Hjernearbejde kaldte han
det. Hvoraf han vidste, at der var en voldsom Storm
halvhundrede Mil fra ham, er mig komplet ubegribeligt. Det var
ligesom at lytte til en gal Mand. Jeg havde tænkt mig, at
Kaptajn Wilson var gammel nok til at have bedre
Forstand.“
Kaptajn Mac Whirr tav et Øjeblik og sagde saa: „Er det
Deres Frivagt, Jukes?
Jukes kom til sig selv med et Sæt. „Ja vel, Hr.
Kaptajn.é
„Giv Ordre til at kalde paa mig ved den mindste
Forandring,“ sagde Kaptajnen. Han strakte Haanden op for at
sætte Bogen paa Plads og trak sine Ben op paa Chaiselonguen.
„Luk Døren, saa den ikke springer op. Jeg kan ikke fordrage
en Dør, der staar og smækker. De har anbragt en Mængde
elendige Laase her om Bord, maa jeg sige.“
Kaptajn Mac Whirr lukkede Øjnene.
Han vilde hvile sig. Han var træt og følte den Tilstand af
aandelig Tomhed, som griber én efter en grundig Drøftelse,
som havde frigjort en Anskuelse, der var modnet i Løbet af
Aaringers Eftertanke. Han havde uden selv at vide af det
aflagt en Trosbekendelse; og Virkningen deraf var, at Jukes
stod paa den anden Side af Døren og kløede sig en Stund i
Hovedet.
Kaptajn Mac Whirr aabnede Øjnene.
Han tænkte, han maatte have sovet. Hvad var det for et
Spektakel? Blæst? Hvorfor var der ikke blevet kaldt paa
ham? Lampen gyngede i sine Slingrebøjler, Barometret
svingede i Rundkredse, Bordet ændrede sin Heldning hvert
Øjeblik; et Par slunkne Søstøvler med sammensunkne Skafter
rutschede forbi Chaiselonguen. Han strakte øjeblikkeligt
Haanden ud og fangede den ene.
Jukes’ Ansigt viste sig i Dørsprækken: kun hans Ansigt,
meget rødt, med stirrende Øjne. Lampens Flamme hoppede,
en Stump Papir fløj til Vejrs, et Vindstød omgav Kaptajn
Taifun. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
