- Project Runeberg -  Prærien /
194

(1914) [MARC] Author: James Fenimore Cooper Translator: Per Wendelbo With: Andreas Bloch, Charles Edmund Brock
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194
Hendes mand hadde ikke avlagt hende noget besøk siden
hjemkomsten. Nu traadte han ind i hytten med skridt og
miner som viste at her var han herre. Hans mokassinklædte
fot gjorde ingen støi, men hans armringer og sølvsmykkerne
paa hans bukser varslet hans ankomst, da han slog dyrehuden
foran aapningen til side og traadte ind. Tachechana utstøtte et
lavt glædesrop; men hun undertrykte raskt sin bevægelse og
blev rolig sittende som det sømmet sig en indianers ydmyge
hustru. Mahtoree besvarte ikke engang det stjaalne øiekast,
som hans unge kone sendte ham, men traadte hurtig hen til
fangerne og blev staaende foran dem med stolt holdning. Bak
ham var ogsaa den gamle mand med stilfærdige skridt kom
met ind.
Skjønt de to hvite kvinder alt hadde vænnet sig til synet av
de bemalte krigere, laa der noget saa overraskende og skræm
mende i høvdingens pludselige tilsynekomst og en saa utfordrende
dristighet i hans blik at de begge forvirret og ængstelige slog
øinene ned. Endelig tok Inez sig sammen og spurte den gamle
mand hvad dette besøk skulde bety. Fældejægeren betænkte
sig et øieblik; saa harket han forlegen et par ganger og sa:
~ En vild er en vild og Dere maa her ute paa prærien ikke
vente Dere de vaner og de hensyn som er i bruk inde i ny
byggene. Men den vilde faar seiv si hvad han vil her." Han
vendte sig om mot høvdingen og tilføiet: ~Blekansigternes
datter vil gjerne vite grunden til at den store Teton er kommet
ind i sin hytte."
Mahtoree betragtet den gamle med et overrasket blik, som
viste hvor uventet dette spørsmaal kom ham. Derpaa indtok
han en likegyldig holdning og svarte:
~Syng i den mørkøiedes ører! Si hende at Mahtorees hytte
er meget stor og at den er ikke fuld. Hun vil finde rum der
og ingen skal være større end hun. Si den lyshaarede at ogsaa
hun kan bli i en krigers hytte og spise av hans vildt. Mah
toree er en stor høvding. Hans haand er aldrig lukket."
~Teton," svarte fældejægeren og rystet misbilliggende paa
hodet over den andens ord, ~en rødhuds tunge maa farves hvit
før den kan gjøre musik i et blekansigts ører. Skulde jeg for
tælle dine ord, vilde mine døtre lukke sine ører og Mahtoree
vilde være en handelskar i deres øine. Hør hvad et graat
hode sier. Mit folk er et mægtig folk. Solen gaar op ved
grænsen i øst og ner ved grænsen i vest. Landet er fyldt av
klarøiede og leende piker som dem du ser her — jo, Teton

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free