Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
kriger paa disse sletterne altid har vist sig aa være. Det er
bedst aa snakke til fyren og la ham faa vite, at det er voksne
folk, han har for sig. -— Frem med dig, ven," fortsatte han i
Dahcotahernes sprog; ~der er endda rum for en kriger ute paa
prærien."
Øinene syntes at gløde endnu vildere end før, men den
runde masse som efter fældejægerens mening intet andet var
end en indianerkrigers glat avragede hode blev liggende ganske
übevægelig og uten nogetsomhelst tegn paa liv.
~De tar feil," erklærte doktoren „dyret tilhører ikke en
gang klassen Mammalia eller pattedyr, langt mindre menneske
slegten."
~Jeg gir ikke stort for den lærdommen Deres," mente fælde
jægeren og lo fornøiet. ~De har læst saa mange bøker, at De
ikke længer kan skjelne en elg fra en vildkat. Mener De virke
lig at den tingen der ikke er et men’ske, saa skal De straks
faa se hva’ det da er og hva’ det kaldes. Jeg skal ikke gjøre
fyren no’e vondt, men bare jage ham frem fra bakholdet
hans."
Fældejægeren undersøkte nøie fængkrudtet paa sit gevær,
indtok en saa fiendtlig holdning som mulig og la tilslut geværet
i anlæg. Saa ropte han høit i Dahcotahsproget: ~Naa, vil du
ha krig eller vil du ha fred? Nei! Det er altsaa virkelig ikke
no’e men’ske, men et dyr som den lærde manden her sier og det kan
jo ikke gjøre no’e vondt aa skyte ind i en bladhaug."
Geværmundingen sænkedes langsomt og riflen laa urørlig
rettet mot sit maal, da en indianer pludselig sprang frem fra
sit skjul under kvist og løy og rettet sig op, idet han ropte
høit:
~Wagh!"
KAPITEL XVIII.
Fældejægeren sænket atter geværet og 10, idet han sa til
den forbløffede naturforsker: ~De kjeltringerne ligger ofte time
vis som sovende krokodiller og ruger over djævelskapen sin,
til de faar se en virkelig fare; for saa begynder de aa tænke
paa aa redde skindet sit som andre men’sker. Han der er en
speider i fuld krigsmaling, og der er nok flere a’ stammen hans
i nærheten. Det er bedst aa hale sandheten ut a’ ham; for
slik en flok krigere kan bli farligere for os end hele land
røverens familie."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
