- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
438

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438

tærskole, senere til en Geværfabrik. Samtidig tjente det som
Statsfængsel. Her var det, at Napoleon i 1804 lod Hertugen
af Enghien skyde og efter Eksekutionen jordede ham i en af
Fæstningsgravene. I Aaret 1816 blev Hertugen gravet op igen
og bisat i det lille Slotskapel. Har man Lyst, kan man gaa
ind og se hans Grav, men da vi ikke har den mindste Lyst,
forbliver vi i Solskinnet og den grønne Skov.

Som alle Lysthaver i Nærheden af Paris er Vincennes-Skoven
pyntelig holdt med revne Spaseregange og brede
makadami-serede Veje, der skinner kridhvide i det hede Solskin. Træerne
er Ahorn, Akacie og Platan, smaa og fine Træer, der ligner
foraarsklædte Pariserinder. Der er Lys og Luft i denne Skov,
og i henrivende Rundinger er Løvværket bøjet om de grønne
Plæner og de smaa Søer.

Paa en af disse Plæner ligger Ghamp de courses, kendt
som Væddeløbsbane. Her afholdes om Foraaret de store
Sports-fester, der hidlokker Ungdommen fra hele Frankrig, ja ved
overordentlige Lejligheder fra hele Verden. I Paris vækker
disse Sportsfester dog kun liden Opsigt, og for mig var det en
Overraskelse, da jeg en Dag for mange Aar siden paa en
tilfældig Spaseretur igennem Skoven blev Vidne til en saadan Fest.

Foran laa Sletten, aaben og græsgrøn, indfattet af det mørke
Løvværk. Men i det Græsgrønne lyste Tusinder af hvide
Punkter, og alt som man saa til, blev Punkterne til hvide
Sportsmænd, der indtog allehaande Stillinger i Takt efter et
Orkester. Der var Gymnastikere fra de fleste evropæiske Lande.
De lignede Maager, som breder Vingerne over Havet. Et
skønnere Sportslivsbillede kunde næppe tænkes i sommerlige
Omgivelser.

Saa løb de hvide Punkter sammen oppe foran Tribunen,
og Nationsvis begyndte Væddekampen mellem de unge Mænd.
Halsbrækkende Øvelser fandt Sted i Løb og Spring, og de
franske Generaler, der fungerede som Dommere, rejste sig og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free