- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
268

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

268

dog en 20 Centimeter Jord, saa Graven ikke i strængeste
Forstand kan kaldes Fællesgrav (fosses communes), et Navn, der
i Pariseralmuen har en styg Klang. Alt eftersom Ligene
nedsænkes, fyldes Graven fra den ene Ende og afsætter paa
Jordsmonnet en Række Gravhøje, der ligner Mulvarpeskud, trukne
efter en Snor. Naar den ene Grøft er fuld, graves der en anden,
og hele Stykket omgraves efter fem — fem! — Aars Forløb.
Hist og her ser man paa Gravhøjene en rød Krans, det er en
Arbejder, der er stedt til Hvile uden Gejstlighedens Medvirkning.
Paa de Fattiges Kirkegaarde indskrænker Præsten sig forøvrigt
til Stænk med Vievandskosten og en hastig Bøn.

— Fra Pantin fører vi Læserne til Montmartre-Kirkegaarden,
der ligesom Pére-Lachaise ligger indenfor Byens Mure, midt i
Forlystelseskvarteret ved Boulevard Clichy.
Montmartre-Kirkegaarden, der er særdeles smukt holdt, konkurrerer i Fornemhed
med Pére-Lachaise. Den er let at overskue, og uden stor
Vanskelighed finder man en Række berømte Gravsteder, mellem
hvilke Heinrich Heines hører til de mest besøgte. Den berømte
tyske Digter, der døde i Paris 1856, hviler under en simpel
Gravsten, hvorpaa man læser:

Henri Heine
Madame Heine.

Paa Jerngitret er ophængt en lille Lædertaske, hvori de
Besøgende stikker deres Kort (det er overhovedet en almindelig
Skik at efterlade sit Kort paa franske Grave; og pudsigt er det,
at man ligesom paa en Visit bøjer Kortets ene Hjørne om for
at meddele den Fraværende, at man har indfundet sig
personligt). Ved Heines Gravsted møder man ofte tyske Rejsende.
En Liste over de Besøgende, der efterlader Visitkort, meddeles med
stor Nøjagtighed i Frankfurter Zeitung. Opsynsmanden fortæller,
at Kronprins Frederik af Danmark og hans yngste Datter netop
i Dag har været paa Kirkegaarden og anmodet ham om at føre
dem til Heines Grav.

Af andre store Afdøde, hvis Navne tiltrækker sig Opmærk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free