- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
216

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

længst er Verdens Fælleseje. Det er blevet voldsommere med
Aarene, og ogsaa uden Dreyfusaffæren vilde det næppe være
gaaet sporløst hen over Digterens oprindeligt stærke Legeme.
Nu var hans Ryg bleven bøjet, og mørke Furer havde tegnet
sig i det blege Ansigt, der blev blegere ved det mørke Skæg.
De frygtelige Kampe syntes at have røvet hans sidste Kraft.
Hans Skikkelse bar Præg af Nattevaagen, Træthed og Slappelse.
Men i Øjnene brændte der en feberagtig Ild, og over Øjnene
hvælvede sig den høje blanke Pande som Geniets
torne-bekransede Krone.

Zola hilste venligt, og med en vis, lidt barnlig Generthed,
der særkender næsten alle store Mennesker, bød han han mig
tage Plads. Samtalen kom i Gang og drejede sig om
ligegyldige Ting, indtil Zola, der var bleven aandsfraværende, pludselig
syntes at gætte mine Tanker og gav Samtalen en hel anden
Retning, idet han sagde:

„Ja — denne Dag har været tung. Nu er det besværligt
for mig at forblive længere i Paris."

Og han fortalte:

„I Morges gik jeg som sædvanlig en Tur i Pare de
Mon-ceau. Jeg standsede, som jeg plejer, foran Guy de Maupassant’s
Statue og sendte min gamle Ven en Tanke. Saa hører jeg
pludselig i Stilheden det Skrig, som De har hørt i Dag paa alle
Gader, og som Tusinder af Banditter synes at have
sammensvoret sig om at skrige ind gennem Væggene i mit Hus.

Først troede jeg ikke mine egne Øren, men da Raabet kom
nærmere, og da jeg tilsidst lige foran mig opdagede en af dem,
der raabte, en usselig Stodder, som havde Favnen fuld af Løgn
og Bagvaskelse, blev jeg aldeles rasende og vilde gribe ham
i Struben og sparke ham med min Fod. Men Stodderen,
der anede Uraad, flygtede ud paa Gaden, og da jeg fulgte efter
ham, hørte jeg fra alle Gadehjørner det samme Raab. Jeg
købte en Avis og holdt den ud for mig. Jo, der stod det: at
min Fader var en Tyv! Det var omstændeligt fortalt og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free