Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Barrikade. Nu begynder lian at rulle frygtelig med det liøjre,
og da han har talt sig varm, raaber han:
Borgere! Borgerinder! Findes der i den saakaldte Republik
uslere Tugthuskandidater end de Deputerede? Jeg tiltordner
Eder, Borgere! Lad Frihedens Fjender gaa til Valg! For os,
Barrikadernes blodbestænkte Daadsmænd, er Øjeblikket til
Handling først kommet, naar Stormklokkerne kalder de
Forurettede til Revolution!
Men de tre Kandidater, som én efter én faar Ordet, synes
nok, at Vælgerne skal benytte deres Stemmeret. Ganske
vist er Parlamentarismen en af Aarhundredets store
Daar-skaber. Den bør ødelægges, men indvendigt fra; og Hattemager
Faberot anbefaler som et radikalt Middel, at de Tilstedeværende
sætter ham ind i Palais Bourbon.
Dog, deri er han aldeles ikke enig med de to andre
Kandidater, Dr. Susini og Toussaint, som foruden at nære Mistillid
til hinanden indbyrdes aldeles ikke har Tillid til Hattemager
Faberot. Alle tre Kandidater er fremme paa Tribunen og taler
et Øjeblik i Munden paa hverandre, mens Forsamlingen, der fra
at være urolig er bleven ustyrlig, nu rejser sig og med høje
Raab afbryder deres Kævleri.
Men ind mellem de tre Talere borer sig et tigeragtigt
Menneske med Silkehue, blaa Trøje og rødt Slips. Han synes paa
engang at være forknyt og rasende. Der er noget over ham, der
minder om en undvegen Slave, om et Menneske i Fortvivlelse,
om en Desperado, der vil købe Friheden med sit Liv. Han
træder frem i Lyset, og der bliver dødsstille i den store Sal.
Der er nu dette mærkelige ved Mennesket, at naar han taler,
maa man baade føie Medlidenhed og Rædsel. Først syntes
Ordene at være Bloddraaber, der melankolsk drypper fra
hans fugtige Læber, saa forvandles de til blinkende Knive,
der skærer gennem Marv og Ben. Han raaber: Lad os gaa
ud paa Jærnbanerne, lad os bryde Skinnerne op, og lad os
gløde dem i Ild, og lad os bruge dem som Landser mod Aktio-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
