- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
168

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

er en Skærsild, som skærper Interessen, men denne svækkes
desværre atter, naar man har sat Foden over Tærskelen til det
forjættede Land.

Vi passerer Beletagen, hvor Fernand Xau indtil for faa
Dage siden havde sine elegante Modtagelsessaloner, men da
han er død, uden at man har fundet ham en Efterfølger,
kan vi straks træde op i Bladets Redaktion paa tredje Sal.
Her finder vi en halv Snes Værelser, hvori der sidder
sortsmudsede Herrer og ryger Cigaretter mellem store mørke
Skrivepulte. Værelserne staar allesammen i Forbindelse med
et lille Kabinet, i hvilket Væggene er bedækkede af Telefoner,
elektriske Bingeapparater og Hørerør, og i dette Kabinet opdager
vi Redaktionssekretæren, Alexis Lauze, halvt begraven mellem
Bladbunker, omsværmet af Medarbejdere og forstyrret af
Besøgende og ideligt ringet op af en af de mange Klokker,
der sætter ham i Forbindelse med de forskellige Afdelinger i
Bladets Redaktion. Hr. Lauze er en typisk Secrétaire de la
rédaction, fed, ugidelig, sløvet og komplet ude af Stand til at
blive overrasket over nogetsomhelst i denne Verden. Hans
Hoved med den hvide Nakkeplet falder lidenskabsløst ned over
det fidtede Kravebryst, og uden at plirre med Øjnene og uden
at bevæge en Mine modtager han de interessanteste Meddelelser
og tygger videre paa sin Cigar. Et langt Liv i Sensation har
hærdet Lauze mod alle Overraskelser. Han vilde ikke miste
Ligevægten, om Madame Loubet kom ridende gennem
Redaktionen paa en Gedebuk.

Redaktionens Medlemmer, der damper Cigaretter rundt
omkring i Stuerne, lyder liver især sit særlige professionelle
Navn. Der er L’articlier, som skriver Bladets ledende Artikler,
L’échotier, der leder det fashionable Echo, Le rez-de-chaussée,
der ordner Føljetonen, Le contentieux, der leder Bladets
Polemik, Le publier, der skriver de maskerede Annoncer, og
endelig Redaktøren for Kamrene, Børs og Sport osv. — hver
med sin særlige Benævnelse i Journalisternes Argot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free