Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
geistlig procession. Jeg har slitt mine knær
ved at sitte og skrive paa dem paa den gamle
bakerste bænk i det gamle galleri i det gamle
underhus, jeg har slitt mine føtter ved
staaende at skrive i en meningsløs baas i det
gamle overhus, hvor man pleiet at stuve os
sammen som en faarefiok — omtrent som de
mente at holde os der, til uldsækken trængte
ny stop. Paa mine hjemreiser fra stormende
politiske møter paa landet til den ventende
presse i London tror jeg sandelig jeg er blit
væltet i saagodtsom alle de slags kjøretøier
som findes i dette land. Jeg er blit forsinket
paa sølete sideveier til henimot de «smaa
timer» firti til femti engelske mil fra London,
i en vogn uten hjul, med utmattede hester
og fulde kusker og er allikevel naadd frem
tidsnok for trykningen og for at bli mottat
med aldrig, glemte komplimenter av avdøde
Mr. Black i den bredeste skotske dialekt og fra
det rummeligste hjerte jeg nogen gang har
truffet paa. Jeg nævner disse ubetydeligheter
for at De skal forstaa at jeg aldrig har glemt
fortryllelsen ved det gamle kald. Den glæde
jeg følte ved den raskhet og aandsnærværelse
som kræves av dens utøvere, har aldrig
forsvundet fra mit bryst. Den smule dygtighet i
haand og hode jeg hadde i det eller opnaadde
i det, har jeg beholdt saa sikkert at jeg fuldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
