Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit liv og andre fortællinger. 139
mig uudholdelig, kjørte rundt i Hovedet paa mig og
optog mig saa stærkt, at jeg saa at sige ganske tabte
Forbindelsen med Yderverdenen. Da jeg kom til mig
selv, opdagede jeg, at jeg ikke længer var hjemme,
men at jeg stod ude paa Gaden ved Siden af
Doktoren og i Nærheden af en Lygtepæl.
«Ja, det er sørgeligt!» sagde han, medens Taarerne
flød ned ad hans Kinder. «Hun er saa glad og fuld
af Forhaabninger og aner ikke selv, at hun maa dø.
Ræddiken mener, at det hele er min Skyld; han hader
mig og vil altid lade mig forstaa, at jeg har opført
mig slet imod hende. Ja, med det Syn, han har paa
Livet, kan han jo have Ret, men fra mit Standpunkt
set, angrer jeg nu slet ikke, hvad der er foregaaet.
Jeg mener, at Livet uden Kjærlighed vilde være
meningsløst, og at man derfor frejdigt bør gribe til,
naar den byder sig.»
Lidt efter lidt kom han ind paa andre Æmner.
Han begyndte at tale om sin Afhandling, der, efter
hvad han oplyste, havde gjort megen Opsigt i
Petersborg, og inden ret længe blev han saa begejstret, at
han fuldstændig glemte sin Sorg over min Søsters
Tilstand. , «Ja,» tænkte jeg med en vis Bitterhed, «han
har sin Doktorgrad og Udsigterne til en smuk
Løbebane, og hun Atlanterhavsturen og sin Ring med
Inskriptionen, men min Søster og jeg, vi har det begge
ved det gamle.»
Efter at have sagt Farvel til ham gik jeg ind
under Lygten og læste endnu en Gang hendes Brev.
Og jeg mindedes da alle de lykkelige Timer, vi havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
