Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
tschekhof :
pludselig op foran mig. Hun havde Hat og Slør paa
og maatte altsaa lige være kommen.
«Ja, jeg har sagt til hende, at hun ikke skulde
indlade sig paa at spille!» sagde hun i en fortvivlet
Tone og rødmede under Sløret. «Det var jo Vanvid
af hende at møde i Aften. Men hvorfor i Alverden
har De dog ikke afholdt hende derfra?»
Lidt efter kom Fru Ashogin trippende hen til mig.
«Kjære Ven, det er forfærdeligt!» hviskede hun
og ståk sit Ansigt helt ind i mit. «Det er
skrækkeligt! Deres Søster er i en Tilstand ... i en Tilstand,
som man ellers ikke plejer at vise sig i. Nej, jeg kan
ikke faa det bragt over mine Læber . . . men De
forstaar mig nok! Se at faa hende hjem snarest muligt!»
Hun kunde næppe trække Vejret for
Sindsbevægelse, og i Nærheden af hende stod den Ældste, den
Mellemste og den Yngste og saa’ lige saa betagne ud
som hun. Tænk, hvilken Skam og Skjændsel var
der ikke bragt over deres Hjem! Og skjønt jeg var
alt andet end oplagt til Latter, fandt jeg det dog ret
morsomt, at den hæderlige Fru Ashogin, som hele sit
Liv igjennem havde haft saa travlt med at kæmpe
mod Fordomme, nu var saa ude af sig selv over,
hvad der var passeret med Kleopatra. Hendes Felttog
mod Fordommene syntes ikke at være s}rnderlig
alvorlig ment.
«Kjære Ven,» vedblev hun i en indtrængende*
Tone, «jeg beder Dem indstændigt om snarest at befri
mit Hus for hendes Nærværelse.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
