- Project Runeberg -  Mit Liv og andre Fortællinger /
29

(1899) [MARC] Author: Anton Tjechov Translator: Wilhelm Gerstenberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mit Liv - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mit liv og andre fortællinger.

4 1

ogsaa at paatage sig det store Arbejde og de mange
Udgifter, som uundgaaelig følger Forestillinger, der
afholdes i «veldædigt Øjemed». Fruen, der var meget
rig, ejede et stort Gods en Mils Vej øster paa, men
da hun ikke holdt af Landlivet, boede hun baade
Sommer og Vinter i Byen. Hun var en høj, mager
og noget sårt udseende Dame og havde tre Døtre, der
lignede hinanden i den Grad, at man i Omtale ganske
strøg deres Navn og simpelt hen kaldte dem den
Ældste, den Mellemste og den Yngste. De var alle tre
spidshagede, nærsynede og krumryggede og udmærkede
sig endvidere ved en stærkt læspende Tale, men dette
hindrede dem ikke i at deltage med Iver i alle
Forestillinger, og med det ægte Talents Alsidighed var de
lige villige baade til at spille Komedie, læse op og
synge. Man saa’ aldrig et Smil paa deres Ansigt,
og selv om de spillede i en lystig Vaudeville, udførte
de deres Rolle med en saa forretningsmæssig Alvor, at
man skulde tro, de var i Færd med at føre dobbelt
Bogholderi.

Jeg var ofte med baade til Forestillingerne og til
Prøverne, og især de sidste morede mig, fordi vi
bagefter altid fik godt at spise. Min Virksomhed var af
en temmelig underordnet Natur, men meget alsidig,
idet jeg baade malede Dekorationerne, skrev Rollerne
ud og sufflerede, og skulde der laves noget effektfuldt
bag Scenen i Form af Torden, Lynild eller
Nattergalesang, var det ogsaa mig, der maatte tage Affære. Da
jeg saaledes ikke hørte til de egentlige Rollehavende,
hvad min beskedne Stilling i Samfundet absolut for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:19:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/camitliv/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free