- Project Runeberg -  By og Borger i Middelalderen /
23

(1901) [MARC] Author: Valdemar Vedel
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Riddererotikens Allegorier eftergjort med kluntet,
overlæsset Pedanteri af flamske og burgundiske rhétoriqueurs
og Hofdigtere, og Gotiken forvilder sig samtidig ud i
den subtileste og mest overdrevne »flamboyant« Stil.
Derimod nød den borgerlige Industri og den borgerlige
Kunst i høj Grad godt af de rige Bestillinger og
Opgaver, som de fyrstelige Mæcener bød, — Beskrivelsen
af de burgundiske Hertugers Skatkammer viser, i hvilken
Grad de beskæftigede Guldsmedde, Tæppevævere,
Kniplingsmagere o. s. v., og hvor sjældne kunstindustrielle
Arbejder de befordrede. Og v. Eyckerne og
deres Efterfølgere fik ligesom Billedhuggeren Claus
Schlüter og hans Elever baade Stillinger og Bestillinger
ved Hoffet. Baade det flamske Maleri og den flamske
Billedhuggerkunst — som den udfoldede sig paa Hertugernes
Gravmæler eller paa Dijonerbrønden — viser
ogsaa, hvordan den udpræget borgerlige Bund paa en
frugtbar Maade er bleven frigjort og forædlet gennem
Berøring med en højere, friere Livssfære. Paa samme
Maade opstaar der i Flandern med Froissart og Commines
en Historieskrivningens Kunst, der ligeledes staar
paa borgerlig Bund, men har hævet sig udover
Bykrønikernes snevre Standpunkt derved, at Forfatterne
og deres Æmner rører sig i videre, internationale
Forhold og i fyrstelige og diplomatiske Kredse. Det
internationale, kosmopolitiske Moment er nemlig det andet,
der virker frigørende paa flamsk Bykultur. Ligesom
Flandern i militærpolitisk Henseende altid har været
Europas Valplads — paa Folkevandringens Tid saavel
som paa Hundredaarskrigens, paa Ludvig XIV’s saavel
som paa Revolutionskrigenes Tid — saaledes var Brügge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:57:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/byogborger/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free