Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Meierier (Plade 39—44)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
131
leverede Melkemængde fra de forskjellige Gaarde
opskrives.
Melkeværelset. Da dette skal tjene til Mel
kens Opbevaring indtil Flodens Afskumning, bliver
dets Størrelse og øvrige Egenskaber væsentlig af
hængig af den Methode, som benyttes. Hos os har
den Schwartzke Afkjølingsmethode fortrængt næsten
alle andre, og i de sidste Aar fortrænges denne igjen
af Centrifugesystemet. Der tåges i det følgende
Hensyn til disse.
De Egenskaber, som et Melkeværelse navnlig
maa være i Besiddelse af, er, at det skal være lyst,
luftigt og lunt o: kjøligt om Sommeren og varmt
om Vinteren.
Ved Beliggenheden har man at sørge for,
at det om muligt kommer i direkte Forbindelse med
Ysterværelset, men ikke med Mysekogeriet, saa Dam
pen herfra kan komme ind. Heller ikke bør Melke
værelset ligge mod Syd eller iallefald have Vinduer
mod denne Kant, uden at Træer er plantet udenfor,
eller de kan paa denne Kant forsynes med udven
dige Lemmer, som aabnes, nåar Temperaturen er
lavere udenfor end inde i Melkeværelset, og lukkes,
nåar det modsatte er Tilfældet. Der maa være Vin
duer paa mindst 2 forskjellige, helst modstaaende
Yægge for i Sommertiden ved at aabne disse at faa
en god Gjennemtræk.
Størrelsen er afhængig foruden af den Melke
mængde, som daglig indkommer til Meieriet, tillige
af det System, som anvendes, Afkjølingsmethoden
eller Centrifugesystemet; vi gaar foreløbig ud fra
den første af disse. Man maa ved Beregningen
tænke sig det størst mulige Kvantum, hvilket jo vil
variere noget i de forskjellige Aar og Aarstider.
Er dette f. Ex. 1000 Liter pr. Dag, leveret i 2 Por
tioner, Morgen og Aften, og den henstaar 24—36
Timer, før den skummes, videre at der om Søndagen
ingen Kjærning og Ystning er, samt at der kun
skummes og ystes hver Dags Morgen, saa vil den
Melk, som indkommer Fredag Aften, henstaa til Man
dag Morgen, før den gaar over til Ysteriet, og man
faar altsaa Melken fra 5 Maal = 2V2 Døgn (Fredag
Aften, hele Lørdag og hele Søndag) = 2500 Liter,
hvilket bliver det største Kvantum, som skal kunne
rammes paa en Gang. I den senere Tid benyttes
mest ovale Bliksaaer, som rummer 45 Liter; disse
har en indvendig Diameter af 44 X 18 cm. og en
Høide af 52 cm., og der trænges da Plads i Afkjø
lingskummen for 56 saadanne. Sættes Saaerne 2 og
2 i Bredden, og der er en Afstand af 7 cm. mellem
dem indbyrdes og ligesaa mellem Saaerne og Kum
mens Sider, bliver Kummens indvendige Bredde 7 -f
-44 -f- 7 -f 44 -j- 7 cm. =ca 1,1 m. Sættes videre
Kummens Tykkelse til 1/z Sten = 11,5 cm. -f- Puds
1 cm. = 12,5 cm., bliver Kummens udvendige Bredde
1,35 m., men da en saa bred Kum er übekvemmere
at løfte Saaerne op og ned i, gjør man i Regelen
Kummen med 1 Meters indvendig Bredde og sætter
Spandene i en skråa Stilling i Forhold til hverandre.
Kummens udvendige Bredde blev i dette Tilfælde
1,25 ra. Længden af Kummen kan være nogenlunde
efter Forgodtbefindende, men brages Kildevand til
Afkjølingen, vil dette opvarmes, etterhvert som det
strømmer frem mellem Saaerne, idet det ledes ind i
den ene Ende og strømmer ud ved den anden. I
dette Tilfælde bør ikke Kummens Længde være over
3,50 m., hvortil kommer Kummens Tykkelse 2 Gange
med 0,25, tilsammen 3,75 m., der altsaa bliver den
udvendige Længde, medens Bredden er 1,25 m. og
afgiver Plads til ca. 30 Saaer. Efter dette trænges
der 2 Kummer, der helst ordnes Side om Side, men
det ansees ofte for mere praktisk at gjøre 3 Kum
mer med 20 Saaer i hver, og da bliver hver Kum
2,7 m. lang. Da der imidlertid maa være en 0,6 m.
bred Gang mellem Kummerne og ligesaa mellem disse
og Væggen saavel paa Siderne som paa den ene
Ende, idet der paa den anden Ende trænges en
større aaben Plads, bliver Melkeværelsets Bredde i
sidste Tilfælde (3 X 1,25) -f (4 X 0,6) = 6,15 m.
Benyttes derimod Centrifugen, bliver det største
Melkekvantum, som i dette Tilfælde anbringes i Af
kjølingskummerne, 1500 Liter (Lørdag Aften og hele
Søndag), og Beregningen udføres da paa samme
Maade.
Det bedste Materiale til Gulv i Melkeværelset
og Centrifugeværelset er Beton eller Cementfliser.
Ogsaa Asfalt kan anvendes, hvor man ikke har Cen
trifuger, da Olien opløser Asfalten, og Gulvet saa
ledes let beskadiges. Hvor man har Anledning til
at faa tilhugneStenheller, 0,4 m. i Kvadrat og 4
cm. tykke, har man i saadanne et udmærket Gulv
materiale. Trægulve i Meierier er absolut forkaste
ligt, idet de let raadner, bliver sure og fordærver
Luften.
Med Hensyn til Temperaturen i Melkeværelset
bør denne i de forskjellige Aarstider variere mellem
5 og 10 Grader C. Om Vinteren nødes man ofte
til at holde Temperaturen oppe ved kunstig Opvarm
ning, og som Ildsted bør fortrinsvis anvendes Sten
ovne, eller hvis Dampkjedel findes i Meieriet, kan
Dampopvarmningsapparat (Ribberør) benyttes. Værre
er det dog om Sommeren at holde den nede under
det angivne Maximumstal af Grader, og for at gjøre
dette maa man om Natten slippe saa meget som
muligt ind af frisk Luft, medens man om Dagen mere
hindrer Lufttilgangen.
Paa Melkeværelsets Ydervægge anbringes Ven
tiler for Tilførsel af frisk Luft, og hertil kan bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
