Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Ishuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Ishuset.
Hvor Koldtvandsmethoden benyttes til Melke
stellet, maa der skaffes Vand af tilstrækkelig lav
Temperatur. Dette kan ske enten paa den Maade,
at man faar Våndet ledet ind fra en Kilde, som
selv i de varmeste Sommermaaneder ikke overstiger
+ 6—7° C, eller man benytter Vand af høiere
Temperatur og sænker denne ved Istilsætning. Kun
i de færreste Tilfælde vil saadanne Kilder være at
finde netop der, hvor Meieriet agtes opført, saa man
nødes som Regel til at ty til Isafkjøling. Isen
skjæres almindelig i kvadratiske Blokke med 63 cm.
Sidelinier og kan opbevares for Sommeren paa flere
Maader. Den simpleste af disse bestaar deri, at
man paa en tør, skyggefuld Plads dækker Marken
med et ca. 0,5 m. tykt Lag tør Myrjord og siden
lægger Isblokke tæt ind til hinanden ovenpaa dette
og stabler dem op til en Høide af 2,5 m. Hele Is
haugen dækkes deretter til med Myrjord baade paa
Siderne og oventil eller bedre med Sagflis. Det
dækkende Lag bør intetsteds være mindre end 0,5
m. tykt. Naar man om Sommeren vil tåge Blokke
ud, skuffes Fylden tilside, indtil man faar fat i
Blokken, og saasnart denne er udtaget, fyldes atter
Aabningen med Dækningsmaterialet. ,
Lettere og bekvemmere er det dog a.t have et
særskilt Ishus; dette opføres ialmindelighed af Bin
dingsværk, men man kan gaa frem paa to Maader.
Den ene af disse bestaar deri, at man baade paa
den ud- og indvendige Side af dette slaar Bord
panel, og at Mellemrummet mellem disse — altsaa
lig Stokkens Tykkelse — fyldes med Sagflis og lige
ledes Sagflis ovenpaa Tåget. Man faar derved et
Rum, som baade oventil og til Siderne er om
givet af Sagflis, hvilken i Forbindelse med en dob
belt Dør skal holde Luften ude. Isen stables nu
op lige fra Gulv til Tag saa tæt, at Aabningerne
mellem Blokkene bliver saa smaa som muligt. Den
er ved Udtagningen ren og let at faa fat i, men
det staar ikke til at undgaa, at den ved denne Op
bevaringsmaade svinder adskillig i Sommerens Løb.
Bedre er derfor at bygge 2 særskilte Bindingsværks
vægge med en indbyrdes Afstand af 60 cm. og fylde
hele Rummet mellem disse med Sagflis og ligesaa
ovenpaa Loftet. Foråt ikke Sagflisen skal sprænge
Bordpanelingerne ud, spigres disse paa Ydervæggens
indre og paa den indre Vægs ydre Side.
Den anden Maade at opføre Ishuset paa bestaar
deri, at Bindingsværket kun forsynes med et en
kelt Bordpanel. Før Isen indlægges, dækkes Gulvet
med et ca. 20 cm. tykt Lag Sagflis, og ovenpaa
dette stables nu Isen, der dog ikke maa komme
Væggen nærmere paa nogen Kant end 15—20 cm.
Etterhvert som Isstabelen stiger i Høiden, fyldes
Rummet mellem dennes Sider og Væggen omhygge
lig med Sagflis, der stampes fast til. Naar Stabe
len har naaet den fulde Høide, dækkes den ogsaa
oventil med et Sagflislag ca. 30 cm. tykt. Indlagt
paa denne Maade vil Svindet i Sommerens Løb være
næsten umærkeligt.
Ishusets Størrelse retter sig dels efter den dag
lige Melkemængde, som skal afkjøles, og dels efter
Afkjølingens Styrke. Forudsat man kun bruger Is
om Sommeren, og Temperaturen skal drives ned til
o—4°0—4° C, regner man i Praxis, at der maa oplægges
100 m.3 Is for hvert 1000 Liter Melk, som daglig
skal afkjøles; har man ikke tilstrækkeligt rindende
Vand, maa altsaa Isen benyttes ogsaa om Vinteren,
og der maa da oplægges henved det dobbelte Kvan
tum. Det er selvsagt, at Døren paa Ishuset maa
vende mod én Skyggeside, saa der ved Udtagningen
ikke slippes ind mere varm Luft end høist nød
vendigt. Tillige iagttage man at tåge Isen ud enten
tidlig om Morgenen eller om Aftenen, medens Luf
ten er sval.
G. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
