Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Afdeling - Hovedbygninger (Plade 3—15) - 1. Almindelige Bemærkninger - 2. Hovedbygningens forskjellige Dele - Kjælderen - Badeværelset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Gaarde. En Mellemting mellem 1- og 2-etages Huse
er de med saakaldt Mesaninetage, d. v. s. Overetagen
faar ikke fuld Høide, men et Udspring eller saakaldt
Ark eller Frontespice paa den ene Tagflade, hvori
indredes Kvistværelser og ligesaa i begge Enderne.
Disse Huse ansees af mange for at være de luneste
og bekvemmeste for det daglige Stel, men de bliver
noget dyrere end de øvrige, og de Vinkler, som dan
nes i Tagfladen, kræver Dygtighed hos Tømmer
manden, hvis de skal blive tætte og varige.
Om Udstyret er lidet at sige, da dette maa
rette sig efter enhvers Smag og pekuniære Evne.
Hvad det ogsaa mest kommer an paa, er, at Byg
ningen i sine Hovedtræk har faaet et net og til
talende Ydre, og ligesaa vist som dette kan forhøies
ved endel smagfuldt anbragte Prydelser, ligesaa lidt
hører Stukaturarbeide, Altaner, kunstige Vinduer
etc. hjemme i det landøkonomiske Bygningsvæsen.
Et vel fremspringende Tag med udskaarne Spærre
hoveder, en rummelig udvendig Trappe med et
Skjærmtag over og en heldig valgt Maling til Hu
sets Vægge er alt ligesaa meget til Nytte som
Hygge og bør derfor aldrig forsømmes, men paa den
anden Side vil det være urimeligt at tænke sig en
tarvelig, arbeidende Jordbrugerfamilie boende i et
villamæssigt, kunstnerisk udstyret Hus.
2. Hovedbygningens forskjellige Dele.
Vi skal her tænke os en større Hovedbygning,
som indeholder omtrent alle de Rum og Værelser,
der staar i Forbindelse med en Landhusholdning ;
vi vil begynde nedenfra og først tåge for os
Kjælderen. Dennes Størrelse og Indredning
maa bero paa det Brug, man agter at gjøre af den;
hos os er det endnu almindeligt, at Kjælderen kun
giver Plads for Rodfrugterne og endel Husholdnings
sager, men der er tidligere anført; at ogsaa Melken
og Bryggerhuset rettest bør have sin Plads her.
Overalt, hvor Bygningsvæsenet har naaet frem til
en høiere Udvikling, finder man, at Kjælderetagen
er nyttiggjort paa en ganske anden Maade, end
Tilfældet er hos os. I de bedre mellemeuropæiske
Landhuse finder vi saaledes, at hele Økonomileilig
heden er henlagt hid, saaledes Kjøkken, Vadskehus,
Spiskammer, Folkenes og Tjenernes Værelse, For
raadskammer, Rulle- og Strygeværelse m. m., medens
Beboelsesleiligheden er i Hovedetagen og kun Gjæste
værelser og tildels Soveværelser i Over- eller Kvist
etagen.
Enhver Grundmur til Hovedbygning bør hæve
sig mindst 0,6 m. over Jordbaandet og gaa 1.2 m.
ned i Jorden for at være sikker mod’ Tælens Ind
flydelse; ved da at lægge til 0,3—0,6 m. paa Høiden,
vil Kjælderens Vægge være givne, saa Rummet
faaes med forholdsvis liden Bekostning. Kjælderens
Høide fra Gulv til Tag kan rettest sættes til 2—2,5
m. og gives en saa bekvem Nedgang som mulig.
Skal Kjælderen kun give Plads for Rodfrugter og
Husholdningssager, kan man klare sig med en Ned
gang ovenfra, og denne lægges da helst under en
af Trapperne op til 2den Etage eller Loftet, idet
Rodfrugterne skuffes ind gjennem en Aabning i
Grundmuren paa Gaardsiden. Gulvet kan i dette
Tilfælde, nåar der kun er sørget vel for Afledning
af Vand, beståa af Grus, der er vel pakket, saa det
er tilstrækkelig fast. Træ i Kjældergulv er ikke
at anbefale. Skal derimod ogsaa Bryggerhus og
Melkekjælder henlægges hid, maa Gulvet i disse
være af Sten, enten Skiferheller eller Mursten, begge
Dele helst cementerede. Foruden en rummelig
Trappenedgang, helst fra Kjøkkengangen, bør i dette
Tilfælde være en Nedgang udenfra, hvorigjennem
Melken, Brænde, større Kar m. m. kan bæres ind.
Nedgangen overbygges med et Bislag, men de almin
delig brugte skraatliggende Lemmer bør aldrig be
nyttes. Det’falder af sig selv, at saavel Bryggerhus
som Melkekjælder forsynes med Vandledning, og
anbringes Tappekraner over baade Melkekummer og
Bryggepande. Gulvet i begge disse Rum bør skraane
hen til en forsænket Rende i Midten, der fører til
en Gulvvadsk, anbragt i Rummets ene Hjørne, hvil
ken atter staar i Forbindelse med Kloakledningen;
herved vil alt Skyllevand passere væk af sig selv,
og Renligheden fremmes i høi Grad. Hvis Terrainet
er skraanende, lægges helst Byggerhus og Melke
kjælder, hvor den udvendige Grundmur er høiest,
foråt Vinduerne her kan blive noget høiere; i Rod
frugtkjælderen kan de derimod være smaa og tættes
omhyggelig til om Vinteren, da navnlig Poteterne
holder sig bedst i Mørket.
Det er heldigst, om man kan faa Bryggerhuset
mod Syd for at skaffe mest mulig Sol ind, medens
Melkekjælderen bør ligge mod Nord, hvorved den
bliver kjøligst i Sommertiden; er Melken om Vin
teren udsat for at fryse, maa her anbringes en
Kakkelovn.
Badeværelset. Det kunde synes at ligge
udenfor nærværende Skrifts Plan at medtage et
Rum, der endnu almindelig betragtes som hørende
med til en udsøgt Luxus. Dette er imidlertid en
feilagtig Opfatning; vi ved nemlig, at Skidden
færdighed er Kilden til mange Sygdomme, og at
den gjør Hjemmet og dermed hele Tilværelsen trist
og uhyggelig. Renligheden paa den anden Side
virker styrkende paa Legemet, Selvagtelsen og An
svarsfølelsen; den maner til en kraftigere, rigere
Virksomhed og har derfor en for Individet som for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
