Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Gulv og Lofte - 2. Snedkerarbeider - a. Sammenføininger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
!
Naar Gulvet skal nedlægges, drives først Plankerne
godt ind til hinanden paa den Maade, at man et
Par Tommer foran hver Planke slaar en Bindhage
i omtrent hver 3die Bjælke, hvorefter man med
Kiler driver Planken tæt ind til den foregaaende;
derpaa indslaaes 2 Spiger for hver Gulvbjælke.
Foråt dog ikke Hovederne af disse skal blive for
meget synlige, banker man dem gjerne flade paa
Høikant, og idet de indslaaes, kommer Hovedets
Længde parallelt med Plankens Fibre. Vil man
aldeles undgaa Spigerhovederne oppe i Gulvet, kan
dette opnaaes ved at slaa Spigerne ind paaskraa i
Plankens Kant, efterat den er drevet vel ind til
den foregaaende. Om muligt bruges Planker af
samme Længde som Værelset, saa alle Skjøder kan
undgaaes, men lader ikke dette sig gjøre, lægger
man Plankerne stumpt imod hinanden og afvekslende,
saa ikke alle Skjøder falder i samme Linie; tillige
maa Skjøderne lægges ret over en Bjælke. For at
gjøre Forbindelsen mellem Gulvet og Væggen saa
tæt som mulig sættes her et Bord eller en List paa
høi Kant og undertiden yderligere et Fod- eller
Brystpanel, hvorom mere senere. Til Gulve i Værel
ser bruges helst finaarede, kvistfrie Granplanker, då
disse er elastiske og let modtager Maling, men i
Fjøs og Stald, hvor Gulvet er afvekslende tørt og
fugtigt, er fed Furu mere skikket. I Vaaningshuse
forsyner man gjerne alle Bjælkelagene med et saa
kaldt Stubbeloft. Dette udføres paa den Maade,
at der spigres 5 cm. høie og 3 cm. tykke Lægter
paa Bjælkernes Sider/ og ovenpaa disse Lægter an
bringes simple Bord med Over- og Underliggere ;
herpaa lægges nu et Lag af tør Lerfyld, som stam
pes godt, indtil den kommer op henimod Bjælkernes
Overkant; under Bjælkerne lægges senere Loftpanel
(Fig. 164). Hensigten med Stubbeloftene er at
Fig. 164.
:~77}ijfø0»~- ;:: ..:: : r . :••— ::: ; —’-7 : v — Ig^sg^::^-
Fig. 165.
gjøre Gulvene mere ugj ennemtrængelige for Lyd
og Luft, og ved Gulvvask hindrer de Våndet fra at
trænge ned gjennem Loftet; undertiden bliver den
underste Side af Bjælken og Stubbeloftet noget
rigere udstyret, og i dette Tilfælde kan Loftpane
lingen sløifes (Fig. 165). Den udføres ellers af 2 cm.
høvlede og pleiede Bord og spigres paa Bjælkernes
Underside, og ved dens Overgang i Væggen anbrin
ges en rigere udstyret List dels for Tæthedens og
dels for Udseendets Skyld. Stubbeloftene bidrager
i høi Grad til at gjøre Værelserne lune, saa at det
i de fleste Tilfælde vil være en slet Økonomi at
sløife dem i Rum, som daglig bruges. Den ældre
Methode at lægge Fylden umiddelbart ovenpaa Loft
panelingen er af flere Grunde ikke at anbefale.
Er Værelsernes Høide i Overetagen liden, kan man
istedetfor Stubbeloft ogsaa lægge Fylden ovenpaa
Loftsgulvet paa den Maade, som er vist i Fig. 166.
Fig. 166.
2. Snedkerarbeidet.
Dette skiller sig fra Tømmermandsarbeidet der
ved, at medens Tømmermanden udfører det grovere
Træarbeide, som danner de vigtigste Dele i en
Bygnings Konstruktion og Inddeling, saasom Træ
vægge, Bjælkelag, Tagværk m. m., udfører Snedkeren
de lettere Trædele, som tjener til Bygningens Fuld
endelse: Døre, Vinduer, Trapper m. m.; disse gjøres
i Almindelighed færdige paa Værkstedet og ind
sættes senere. Til de fleste Slags Snedkerarbeider
bruges Lim, men førend dette paastryges, maa Sam
menstødsfladerne være fuldstændig glathøvlede. Alt
Træmateriale, som bruges til Snedkerarbeidet, maa
være tørt, retvoxet og om muligt kvistfrit samt uden
Spor af Raaddenhed eller andre Feil, saafremt det
ikke senere skal krympe eller kaste sig. Forinden
Snedkerarbeidet males, bør der nøie eftersees, at der
ingen Feil er, hvilke senere kan skjules ved Kit
eller Maling.
a. Sammenføininger. De Sammenføininger, som
Snedkeren bruger, skiller sig fra Tømmermandens
væsentlig derved, at de maa udføres endnu omhyg
geligere. Desuden bruger Snedkeren Lim ved de
fleste Sammenføininger, men i Regelen kun, nåar
Langtræ skal fæstes til Langtræ, da det brugt paa
Endetræ har liden Styrke. Efterat det vel opløste
Lim er strøget paa Berøringsfladerne saa tyndt som
mulig, presses Træstykkerne vel sammen ved Skrue
tvinger, hvilke først aftages, efterat Limet er fuld
stændig tørret. Træstykkerne bør ogsaa opvarmes
noget, før Limet paastryges.
Foruden de Sammenføininger, som er nævnt
under Tømmermandsarbeider, bruger Snedkeren ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
