- Project Runeberg -  Kortfattet Veiledning i Bygningsvæsen paa Landet /
33

(1890) [MARC] Author: Gudbrand Tandberg - Tema: Architecture and Construction
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afdeling - IV. Træforbindelser - 1. Tømmermandsarbeider - Taget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33
Fig. 129.
isaafald en Tang (Fig. 130). Denne sidste Methode
er den bedste, men ogsaa den kostbareste. Spær-
rerne forbindes i Toppen enten ved en Slits-
Fig. 130. .|.ap e]2er vecj Overbladning, af hvilke den
første er at foretrække;
i begge Tilfælde benyttes
en god Trænagle gjennem
ning for at lede Våndet
ud fra Væggen.
Ved Tågene skjelner man mel
lem Aas tag og Spærretag.
Ved de første anbringer man Spær
rerne med en indbyrdes Afstand
af 3—3,5 m. og lægger Aasene
(horizontale Stokke) paatværs af
disse. Spærrerne maa her forbin
des ved en Overbladning paa halv
Ved og forlænges saa meget ud
over Krydsningspunktet, at der
bliver Plads for den øverste Aas
eller Mønsaasen; efterat denne
er lagt,’ anbringes den nederste eller Raften, og
Mellemrummet inddeles nu i flere Dele omtrent
1,2 m. mellem hver; ovenpaa Aasene spigres senere
Bordtaget. Aasene fæstes til Spærrerne enten ved
en Kamforbindelse, idet Aasen kammes sammen med
Spærren ca. 1,5 cm. dybt (Halvten paa hver), eller
man fæster til Spærren en Klods, hvorimod Aasen
kan hvile. Til Aase bruges helst Tømmer af lidt
Q. Tandberg: Bygningsvæsen paa Landet.
mindre Dimensioner, alm. 10 Xl3
cm. Ved Aas
tagene maa der sørges for en solidere Forbindelse
mellem Spærren og Bjælken end ved Spærretagene,
da Spærrernes Antal er mindre. Ved Spærre
tagene kan man ikke gjøre Spærrebindenes Afstand
større end 1 —1,2 m. ; man bruger her ingen Aase,
men kun simple Planker eller Strøbord, saavidt at
man faar Fæste for Bordtroen, nåar denne skal paa
spigres. Bestaar dog Tækkematerialet af Spon eller
Metal, lægges Trobordene horizontalt og umiddel
bart paa Spærrerne. Undertiden bruges ogsaa en
Kombination af Aas- og Spærretag, idet Spærre
bind af større Dimensioner anbringes i en Afstand
af 3,5—4 m. forsynet med dobbelte Hanebjælker
(Tang). Udenpaa disse lægges nu svære Aase og
atter derovenpaa Spærrer i en Afstand af 1,2—1,8 m.
(Fig. 131).
Ved de her beskrevne Tage vil Spærrerne over
føre et betydeligt Tryk paa Bjælkeenderne, og hele
Konstruktionens Styrke vil fornemmelig bero paa, at
Forbindelsen mellem Spærren og Bjælken er solid
og varig. Hvor det derimod er gjørligt at erholde
nogle Understøttelsespunkter imellem Husets Yder
vægge, anbringes en staaende Tagstol, hvorpaa alle
Fig. 131.
Spærrer kan hvile ; man opnaar herved følgende
Fordele :
1) Tagspærrerne vil ikke udøve nogetsomhelst Tryk
udåd til Siderne.
2) Man behøver ikke at have gj ennemgaaende Bj ælker,
da Spærrerne anbringes ganske uafhængig af disse.
Ved en Tagstol forstaaes en Rad Stolper, der bæ
rer en Pude, og paa denne ligger Spærrerne. Fig. 132
’(w i begge Tilfælde benyttes
en god Trænagle gjennem
É::.|h Forbindelsen. Undertiden
r W kan man bliv.e nødt til at
foretage en Udfodring af
Spærrens nederste Parti
j\m\ udadtil eller en Paaskalk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 5 01:44:25 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bygland/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free