Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6 2 Byens Fadre.
Øren — for hans indre Blik skimtedes kun den
stjernebe-saaede blaa Himmel, som han syntes hvælvede sig over ham.
Tonehavet steg og sank, snart vildt og jagende som
Nordosten, naar den om Høstkvælden feier over Skjærene,
strax efter mildt som Solgangsvind en Sommerdag —–-.
Øinene tindrede af Begeistring, Hjerterne bankede af
Stolthed. Alle som var tilstede, syntes de havde Part i
hans Lykke, havde Del i hans Geni.
Bifaldet lød enstemmigt og varmt.
«Bravo, Hans!» kom en dyb Stemme fra Galleriet.
Alle vendte sig for at se hvem det var. Jo, Bramsen,
der strakte begge Hænderne ud og klappede saa det smeldte,
som om han skulde brugt to Banketrær!
Amanda sad rød og forlegen, og rykkede ham i
Skulderen for at faa ham til at holde op. Herover blev han
ærgerlig og sagde høit: «Lad være mig,» og fortsatte
ihærdigt at klappe.
Blandt de mange Extranummere var ogsaa en Variation
over Folkeviser, som den fine Kritik nok syntes var
malplaceret, men én havde ikke den Opfatning, og det var
Amanda.
Da «Den lille Fiskerpige» svang sig op til hende i
sagte, gyngende Bevægelse, da blev hun saa
overstrømmende lykkelig, at hun efterpaa klappede ligesaa ivrigt som
Bramsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
